Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Frankrigs coronadødstal er på vej nedad

Færre alvorligt syge patienter kommer til de franske intensivafdelinger i forhold til de seneste dage.

Færre alvorligt syge patienter kommer til de franske intensivafdelinger i forhold til de seneste dage.
Fransk sundhedspersonale taler med en 18-årig, der mistænkes for at være smittet med coronavirus, i Paris lørdag.

PARIS: Antallet af døde blandt coronasmittede patienter i Frankrig er i det seneste døgn faldet i forhold til, hvor mange det har været i de seneste dage.

Det viser den daglige opgørelse fra det franske sundhedsministerium.

I det seneste døgn er 357 mennesker, der var smittet med coronavirus, døde på Frankrigs hospitaler.

Det meddeler sundhedsministeriet søndag aften.

Det er en nedgang i forhold til døgnet inden, hvor franske myndigheder meldte om 441 dødsfald i løbet af et døgn.

Med de seneste tal er det samlede antal af registrerede dødsfald blandt coronasmittede oppe på 8078 i Frankrig.

Af dem er 5889 døde på et hospital i Frankrig, mens 2189 er døde på et af landets ældrecentre eller andre former for plejefaciliteter.

Antallet af patienter, der er indlagt på en af intensivafdelingerne på de franske hospitaler, er steget med 140 i løbet af et døgn.

Tallet har været nedadgående i de seneste dage. Lørdag lød meldingen fra den franske sundhedsstyrelse, at der var kommet 502 flere patienter ind på landets intensivafdelinger. I de foregående dage var tallet højere.

Der er nu i alt knap 7000 alvorligt syge patienter under intensiv behandling rundt om i landet, viser de seneste tal.

Ministeriet takker samtidig franskmændene for at holde sig inden døre.

- Franske mænd og kvinder, der er på deres 20. dag med nedlukning, skal have tak, skriver ministeriet.

Det opfordrer samtidig befolkningen til fortsat at holde sig inden døre og til at holde afstand, hvis indkøb eller lægebesøg gør det nødvendigt at gå ud.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.