Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Forsvundet skuespillerindes lille søn peger politiet på sporet

Selv om han kun er fire år, er Naya Riveras søns oplysninger afgørende i eftersøgningen af skuespillerinden.

Selv om han kun er fire år, er Naya Riveras søns oplysninger afgørende i eftersøgningen af skuespillerinden.
Naya Rivera er især kendt for sin rolle i serien "Glee".

KØBENHAVN: Han var med al sandsynlighed den allersidste, der så Glee-stjernen Naya Rivera i live, og derfor er hendes kun fireårige dreng, Josey, en vigtig brik i opklaringen af, hvad der er sket forud for skuespillerindens forsvinding.

I onsdags drog den amerikanske skuespillerinde ud på en båd med sin lille søn på søen Lake Piru i Californien, og siden da har ingen hørt fra hende.

Det, der først var en redningsaktion, blev i løbet af de første dage til en bjærgningsaktion, mens håbet om at finde hende i live ebbede ud.

Men hvad der skete om bord på båden, før skuespillerinden forsvandt, kan den fireårige søn hjælpe med at opklare. Og han har allerede givet politiet og redningsmandskabet vigtig information.

Det siger Eric Buschow, talsmand for Ventura County Sheriff's Office, ifølge eonline.com.

- Børn i den alder er meget faktuelle, når de skal fortælle, hvad der er sket. Og det var han også. Han har kunnet give oplysninger, der har været meget værdifulde for efterforskerne, fortæller talsmanden.

Sønnen blev i onsdags fundet sovende alene på båden med redningsvest på og et håndklæde om sig.

Hvor redningsmandskabet skal lede efter skuespillerinden, der altså formodes druknet, har det lokale politi også kunnet spore sig ind på.

- Der var ikke mange ude på søen den dag. De gange, hun blev set, var det på den nordlige side af søen, siger Eric Buschow.

Han forklarer, at kun hvis de finder liget af skuespillerinden, vil de kunne finde ud af, hvad der er sket med hende.

- Hvis vi finder hende og kan lave en obduktion, så kan det måske give klarhed over, hvad der er sket. Men det ligner en tragisk ulykke, siger han.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.