Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Forsvarsministeriets departementschef bliver ambassadør i Berlin

Thomas Ahrenkiel, som har været i Forsvarsministeriet siden 2016, skal være Danmarks ambassadør i Berlin.

Thomas Ahrenkiel, som har været i Forsvarsministeriet siden 2016, skal være Danmarks ambassadør i Berlin.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) takker Thomas Ahrenkiel for indsatsen og ønsker ham held og lykke i Berlin. - Danmark får en meget kompetent ambassadør i Berlin, siger ministeren i meddelelsen. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: Forsvarsministeriet skal have ny departementschef.

Den nuværende person i stillingen, Thomas Ahrenkiel, fratræder stillingen i august for i stedet at blive Danmarks ambassadør i Berlin fra 1. september 2020.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en meddelelse.

Thomas Ahrenkiel har været departementschef i Forsvarsministeriet siden februar 2016.

Departementschefen er den øverste ansatte og administrative leder på ministerområdet. Samtidig er departementschefen rådgiver for forsvarsministeren.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) takker Thomas Ahrenkiel for indsatsen og ønsker ham held og lykke i Berlin.

- Danmark får en meget kompetent ambassadør i Berlin, siger ministeren i meddelelsen.

Thomas Ahrenkiel har i sin tid som departementschef blandt andet fået kritik for sin håndtering af sagen om mulig millionsvindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

I en redegørelse har han erkendt, at forsvarsministeren "burde have været informeret om sagen væsentligt tidligere".

Ifølge meddelelsen på Forsvarsministeriets hjemmeside har Ahrenkiel selv haft et ønske om at vende tilbage til udenrigsområdet, som han tidligere har arbejdet med.

- Jeg ser meget frem til at skulle fremme danske interesser over for en af vores vigtigste samarbejdspartnere og på et af de vigtigste eksportmarkeder.

- Jeg vil gerne takke alle, jeg har arbejdet sammen med for godt med- og modspil. Det gælder selvfølgelig ikke mindst de ministre, som jeg har arbejdet tæt sammen med i mine år i departementet, udtaler Ahrenkiel.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.