Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Forfatningsdomstol forbyder oppositionsparti i Thailand

Fremad Mod Fremtiden, som ledes af regeringskritisk milliardær, er opløst af domstol i Bangkok.

Fremad Mod Fremtiden, som ledes af regeringskritisk milliardær, er opløst af domstol i Bangkok.
Partiet Fremad Mod Fremtiden, som ledes af den karismatiske milliardær Thanathorn Juangroongruangkit, har etableret sig som en markant kritiker og modstander af Thailands regering. Thailands forfatningsdomstol opløste fredag det nye oppositionsparti, hvis leder her taler til partifælkler. (Arkivfoto)

BANGKOK: Thailands forfatningsdomstol opløste fredag det nye oppositionsparti, Fremad Mod Fremtiden. 16 af partiets ledere fik samtidig forbud mod at deltage i det politiske liv i 16 år.

Afgørelsen skyldes et illegalt lån, som partiet har optaget fra partistifteren Thanathorn Juangroongruangkit.

Partiet har udfordret de store og etablerede partier omkring militæret. Det fik et overraskende godt resultat ved valget i marts, hvor mange unge stemte på det. Fremad mod Fremtiden fik 81 af de 500 pladser i parlamentet.

Partiet ledes af den karismatiske milliardær Thanathorn Juangroongruangkit, der har etableret sig som en markant kritiker og modstander af regeringen under premierminister Prayuth Chan-ocha, en tidligere militær leder, som styrtede en demokratisk valgt regering ved et kup i 2014.

I sidste måned afviste forfatningsdomstolen anklager om, at partiet havde planer om at styrte monarkiet, hvilket kunne have ført til et forbud mod det.

Partiets medlemmer kan beholde deres pladser i parlamentet til trods for opløsningen af partiet.

Opløsningen skyldes, at partiet har taget imod et lån på 191,2 millioner baht (omkring 42 millioner kroner) fra Thanathorn. Det er højst tilladt at låne ti millioner baht for et politisk parti, hvis det er fra en enkelt person.

Den 41-årige Thanathorn afviser at have gjort noget forkert og siger, at alting skete åbent og redeligt.

- Vi ville gøre det igen, siger han på Facebook.

Thanathorn blev suspenderet fra parlamentet i november for at have brudt valgloven ved at have haft aktier i et medieselskab under valgkampen.

Tusindvis af mennesker har tidligere demonstreret i Bangkok i protest mod myndighedernes forsøg på at forbyde oppositionspartiet.

/ritzau/Reuters

.

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.