Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Forbund nægter rockertilknyttet bokser licens til at bokse

Patrick Nielsen får ikke licens til at bokse professionelt i Danmark, efter at han er optaget i Satudarah.

Patrick Nielsen får ikke licens til at bokse professionelt i Danmark, efter at han er optaget i Satudarah.
Bokseren Patrick Nielsen træner i Spinderiet Fitness DK i Valby i april 2018. Patrick Nielsen er nu tilknyttet rockerklubben Satudarah, og det betyder, at Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF) ikke vil give ham licens til at bokse professionelt fremadrettet.

KØBENHAVN: Bokseren Patrick Nielsens tilknytning til rockerklubben Satudarah betyder, at han ikke længere vil kunne få licens til at bokse professionelt i Danmark.

Det siger formand Jesper D. Jensen fra Dansk Professionelt Bokse-Forbund (DPBF) til B.T., efter at bokseren søndag til samme avis fortalte, at han er blevet optaget i rockerklubben som såkaldt "prospect".

- Jeg vil ikke bande, men jeg tager kraftigt afstand fra hans valg. Det er hans valg. Men han har så valgt, at hans fremtid ikke er professionel boksning i Danmark i hvert fald, siger Jesper D. Jensen til avisen.

Patrick Nielsen var senest i ringen i oktober 2019.

Han har udtalt, at han har ting, han ønsker at hævne i bokseringen, men det får han altså ikke lov til, slår bokseforbundets formand fast.

- Han har ikke haft licens i et år. Når han ikke har licens, kan han selvfølgelig ikke bokse. Det næste spørgsmål er så, 'hvad så, hvis han søger licens', jamen, så vil vi bruge paragraf 5, hvor der står, at bringer man boksningen i miskredit - og det har han jo gjort - så er der ingen licens, siger Jesper D. Jensen til B.T.

Bokseforbundets licensregulativs artikel 5, som formanden henviser til, siger blandt andet:

- Forbundet kan med øjeblikkelig virkning fratage en licens for en begrænset eller ubegrænset periode, såfremt licenshaveren, efter tildeling af en skriftlig advarsel, vedblivende overtræder DPBF's love og regulativer, eller gør sig skyldig i handlinger, der skader den professionelle boksnings anseelse og omdømme.

Patrick Nielsen har været i ringen 33 gange som professionel bokser. Han har vundet 30 kampe og tabt tre.

Han var i tiden efter superstjernen Mikkel Kesslers farvel til boksesporten et af dansk boksnings mest lovende navne.

I 2015 var han i ringen fem gange med fem sejre til følge, men siden er det blot blevet til fire kampe, og to af disse har han tabt.

Det er ikke kun Patrick Nielsens karriere, der ser ud at lakke mod enden.

Micki Nielsen, der er lillebror til Patrick Nielsen, oplyser mandag til Ekstra Bladet, at han ikke har tænkt sig at bokse i fremtiden.

27-årige Micki Nielsen, der er noteret for 25 sejre i 27 kampe i karrieren, ønsker ikke at kommentere sin brors tilknytning til rockerklubben.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.