Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

- Jeg kan ikke se mine børn i det, siger mor. Forældre og pædagoger bekymrer sig for genåbning.

- Jeg kan ikke se mine børn i det, siger mor. Forældre og pædagoger bekymrer sig for genåbning.
Legetøjet skal vaskes flere gange dagligt, og børn og forældre skal vaske hænder, når de møder i skoler, børnehaver og vuggestuer efter påske. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Børn og ansatte skal vaske hænder i faste intervaller - mindst hver anden time.

I vuggestuer og børnehaver må børnene kun lege med børn fra deres egen stue, og sidder de ved borde, skal de placeres med to meters afstand.

Sådan lyder et udpluk af de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som skoler og daginstitutioner skal efterleve, når de åbner efter påske.

Men i stedet for at skabe tryghed, så er mange forældre usikre, siger Signe Nielsen, der er formand fra Forældrenes Landsorganisation, Fola.

- Mange spørger, hvordan personalet skal nå alt den ekstra rengøring og håndvask. Bliver der overhovedet plads til at give børnene et kram og sørge for, at de får lov til at lege med hinanden? Eller bliver det bare ren opbevaring?

- Jeg tror, at der vil være en del forældre, som fortsat vil lade deres børn være hjemme, siger hun.

Blandt de utrygge er familien Skovbo i Funder ved Silkeborg.

- Jeg kan ikke se mine børn i det. Jeg har det ikke godt i maven med det, siger Anne-Mette Skovbo Eggertsen til TV2 Østjylland.

Hendes mindste dreng, Hugo, på to år er i dagpleje, og hendes ældste, Noah, går i børnehave. Men de skal ikke afsted.

- Jeg kan bare ikke se, hvordan personalet skal klare det, med den normering de har. Og også med værnemidler, som der er tale om, de skal have. Hvad hvis børnene slår sig, og de skal have en krammer? spørger hun.

Også på de sociale medier luftes bekymringerne, både blandt forældre og ansatte. En bruger skriver:

- Jeg er som børnehavepædagog dybt rystet over at erfare, at vi midt i en verdensomspændende pandemi bliver bedt om at åbne vuggestuer og børnehaver igen.

- Vi får af myndighederne at vide, at vi skal holde afstand, og at mere end ti mennesker ikke må forsamles. Men lige præcis dét ved vi jo godt ikke kan lade sig gøre i en børnehave. Så vi er altså en undtagelse.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.