Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Flygtningeformand skal stå i spidsen for Børnerådet

Agi Csonka skal indtil udgangen af 2021 tale børnenes sag og rådgive regeringen på området.

Agi Csonka skal indtil udgangen af 2021 tale børnenes sag og rådgive regeringen på området.
Agi Csonka er ny formand for Børnerådet.

KØBENHAVN: Den nye formand for Børnerådet er fundet, og det bliver Agi Csonka, der frem til udgangen af 2021 skal stå i spidsen for rådet.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

59-årige Agi Csonka er programchef i Villum Fonden med ansvar for blandt andet børn og unge. Desuden er hun formand for Dansk Flygtningehjælp.

Det er altså en profil med erfaring fra området, som nu træder til i Børnerådet, som er et statsligt råd, der arbejder for at sikre børns rettigheder i lys af FN's børnekonvention. Rådet rådgiver ligeledes regeringen i politiske spørgsmål om børn og unge.

Agi Csonka har været ansat i vidensorganisationen SFI, der i dag hedder Vive, og som forsker i børns vilkår. Den viden vil hun trække på i det nye arbejde, fortæller hun.

- Men det er jo ikke alt, man kan forske sig til. Derfor vil jeg særligt prioritere, at vi får de dygtige rådsmedlemmers viden i spil sammen med forskningen og ikke mindst børnenes perspektiv, siger hun.

Agi Csonka henviser til de seks rådsmedlemmer, der sidder under Børnerådet. De består blandt andet af universitetsfolk og kommunalt ansatte, der beskæftiger sig med børne- og ungeområdet.

Hun siger, at bedre vilkår for udsatte børn bliver en mærkesag.

- Den udfordring er jo kæmpe stor og meget kompleks, og den er jeg sikker på, vi skal fokusere på.

- Men Børnerådet er jo alle børns råd. Vi er stemme for alle børn, uanset hvor de kommer fra, siger Agi Csonka.

Særligt er hun glad for at træde til som formand for Børnerådet under en regering, der har meldt ud, at børnene skal have et stort politisk fokus.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sågar betegnet sig selv som børnenes statsminister.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger, at Agi Csonkas baggrund som barn af forældre, der flygtede fra Ungarn før hendes fødsel, har en "stærk historie som mønsterbryder" og er et godt match på børneområdet.

- Hun har igennem hele sin karriere haft en særlig interesse og engagement i børn og deres vilkår i uddannelsessystemet, siger ministeren i en pressemeddelelse.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.