Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Flertal vil have alle indefrosne feriepenge frigivet

Danskerne skal have mulighed for at få udbetalt yderligere to ugers feriepenge, mener politisk flertal.

Danskerne skal have mulighed for at få udbetalt yderligere to ugers feriepenge, mener politisk flertal.
Et flertal i Folketinget vil gerne have alle fem ugers indfrosne feriepenge ud til danskerne. Og det hurtigst muligt, skriver TV2. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Et flertal i Folketinget vil have yderligere to ugers indefrosne feriepenge frigivet til danskerne.

Det skriver tv2.dk.

Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten står bag kravet om, at gøre alle fem ugers indefrosne feriepenge tilgængelige.

I forvejen er det politisk besluttet at udbetale tre ugers feriepenge. Det vil ske i oktober.

Flertallet af partier mener, at pengene skal ud i systemet nu for at holde folk i job og for at støtte dem, der allerede har mistet deres arbejde.

De seneste ugers opblussen i coronavirusset og nye restriktioner sætter en "tyk streg" under, at alle fem uger skal frigives, lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, skriver TV2.

Regeringen vil ikke love, at de sidste to ugers feriepenge kan blive udbetalt før tid.

Dog er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) klar til at forhandle med Folketingets partier, skriver TV2.

- Regeringen har intet ønske om at opbevare danskernes penge, siger Peter Hummelgaard til TV2.

Han påpeger, at de tre ugers feriepenge bliver udbetalt på baggrund af en vurdering af, hvad man tror, folk har optjent. Dette beløb er behæftet med usikkerhed.

Hvis folk får udbetalt for meget eller for lidt, kan det reguleres i de sidste to ugers feriepenge. Det vil man ikke kunne, hvis alle fem uger udbetales på én gang, lyder det.

Derfor vil forhandlingerne om de sidste to ugers penge ikke gå i gang, før regeringen ved, præcist hvor mange penge danskerne har optjent.

31. december har virksomheder deadline for indberetning af feriepenge, så partierne kan se frem til forhandlinger i 2021.

Danmark gik 1. september over til en ny ferielov. I den forbindelse har lønmodtagere fået indefrosset fem ugers opsparede feriepenge.

Om de i første omgang tre ugers feriepenge skal udbetales eller ej, er op til den enkelte dansker. Hvis man ikke får dem udbetalt nu, vil de blive udbetalt ved folkepensionsalderen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.