Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ferrari-boss efter fadæse: Det er tid til at stå sammen

Ferrari-chef vil se fremad og få holdet til at holde sammen forud for det kommende grandprix i Ungarn.

Ferrari-chef vil se fremad og få holdet til at holde sammen forud for det kommende grandprix i Ungarn.
Ferraris Sebastian Vettel nåede ikke at fuldføre søndagens grandprix i Østrig. Heller ikke holdkammerat Charles Leclerc fik noget ud af løbet efter et sammenstød med Vettel.

SPIELBERG: Ferraris Formel 1-grandprix var reelt slut efter 20 sekunders kørsel på første omgang søndag eftermiddag i Østrig.

På det tidspunkt kolliderede Charles Leclerc med Sebastian Vettel i tredje sving, og begge Ferrari-holdkammerater udgik efterfølgende på grund af skader på bilerne.

Ferrari-holdchef Mattia Binotto ærgrede sig over det manglende udbytte af sæsonens andet løb, men han anmodede om sammenhold efter fadæsen.

- Det gjorde ondt at slutte løbet på den måde efter blot to omgange. Det var den værste afslutning på en meget skidt weekend for os.

- Jeg mener ikke, det er tiden til at finde syndebukke eller anklage nogen. Det er tid til at stå sammen, siger Binotto til Formel 1's hjemmeside.

Leclerc forsøgte tidligt i løbet at overhale Vettel, men smadrede blandt andet tyskerens bagvinge i det mislykkede forsøg.

Franskmanden tog efterfølgende skylden for uheldet og sagde undskyld offentligt og til Vettel personligt. Og det virker ikke til, at episoden skal have yderligere konsekvenser.

- Der er ikke meget at sige til kørerne. Uheld som dette kan altid ske, når man starter i midten af feltet, og det er nyttesløst at skyde skylden på nogen.

- Det er sandt, at vi ikke tog nogen reel del i løbet, men vi kan ikke gemme os bag kollisionen, der eliminerede begge biler, siger Binotto.

Det er anden gang i de seneste fire løb, at Vettel og Leclerc kolliderer i et Formel 1-grandprix.

I den kommende weekend skal Formel 1-feltet forbi Ungarn i sæsonens tredje løb.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.