Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Færre EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde

Tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft er den laveste siden 2013, og det kan få konsekvenser for dansk økonomi.

Tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft er den laveste siden 2013, og det kan få konsekvenser for dansk økonomi.
For første gang siden 2013 er tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft til Danmark under 10.000 personer. Opbremsningen kan medføre en "alvorlig maveplasker" for dansk økonomi, siger cheføkonom til Børsen.

KØBENHAVN: Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er bremset op.

Det viser nye tal, skriver Børsen onsdag.

Det gælder ikke mindst EU-borgere. I de sidste ni måneder af 2019 kom der netto ingen EU-borgere til Danmark.

Udviklingen er bekymrende, vurderer Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

- Hvis udviklingen nu vender, så vi decideret mister udenlandsk arbejdskraft, kan det blive en meget alvorlig maveplasker for dansk økonomi, siger han til Børsen.

Til Ritzau begrunder han sin bekymring med, at udenlandsk arbejdskraft har været en væsentlig drivkraft til de seneste års vækst.

- Begynder den udenlandske arbejdskraft at søge væk fra Danmark, risikerer det at gå ud over væksten herhjemme, siger Niklas Praefke.

De seneste år har der været en stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft.

Det vil sige, at der i dag er 290.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked. Men nu er tilstrømningen altså bremset op.

I 2019 kom der 9476 nye udlændinge på det danske arbejdsmarked. Det er et fald fra året før, hvor tallet lød 17.365.

Det er første gang siden 2013, at tilvæksten af udenlandsk arbejdskraft er under 10.000 personer.

Og udviklingen er særlig markant blandt EU-borgere. I 2019 kom der netto 1416 nye arbejdstagere til Danmark, mens der året før kom 8462.

Tidligere overvismand Michael Svarer, der i dag er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, vurderer, at opbremsningen går hurtigt. Især når det gælder østeuropæere.

- Den udenlandske arbejdskraft dækker ind der, hvor den danske arbejdskraft ikke formår at dække ind, siger han til Børsen.

- Og hvis vi så ikke kan få udlændingene, så øger det risikoen for flaskehalsproblemer og svækker virksomhedernes konkurrenceevne.

Ifølge Ledernes Hovedorganisation er løsningen på problemet, at politikerne skal gøre det lettere at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU.

Alternativt bør der gennemføres reformer, som får danskerne til at arbejde mere. Ellers må Danmark tage til takke med en lavere vækst, lyder det fra organisationen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.