Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

FA-chef ønsker politisk indsats mod racisme i fodbold

FA-lederen Paul Elliott ønsker, at politikere ligesom FA udviser nultolerance over for racisme i fodbold.

FA-lederen Paul Elliott ønsker, at politikere ligesom FA udviser nultolerance over for racisme i fodbold.
Manchester City-spilleren Raheem Sterling er en af de fodboldspillere, der flere gange er blevet rost for at tale om racisme i fodboldverdenen. (arkivfoto)

LONDON: Chelseas første mørke anfører, Paul Elliott, der i dag arbejder for Det Engelske Fodboldforbund (FA), beder tirsdag om politisk hjælp til at bekæmpe racisme i fodbold.

Det skriver det internationale nyhedsbureau AFP.

Til BBC understreger den tidligere centrale forsvarsspiller ifølge AFP, at FA har nultolerance over for racisme og opfordrer ministre til at udvise den samme politik på området.

En rapport fra kampagnegruppen Kick It Out, der arbejder for at bekæmpe diskrimination inden for fodbold, uddannelse og samfund, viser, at racistiske ytringer steg med 43 procent i 2018/2019 sammenlignet med sæsonen før.

- I fodbold giver vi besked om nul tolerance. Regeringen burde gøre det samme, siger Elliot.

Raheem Sterling, der spiller for Manchester City og det engelske landshold, er en af de spillere, som flere gange er blevet rost for at tale om racisme.

Ifølge Elliot er det vigtigt, at spillere modtager støtte og potentielt belønnes, når de taler højt om racisme i sporten.

Han mener, at der bør være fordele ved at udtale sig om emnet, da det ikke alene vil have en positiv virkning på opførslen på fodboldstadioner, men også vil skabe en positiv dominoeffekt i samfundet.

Derfor mener han også, at fodboldverdenen skal stå sammen i kampen mod racisme.

- Det er et område, hvor vi er nødt til at danne fælles front. Vi er nødt til at stå sammen, siger Elliot.

Ministeriet for Digital, Kultur, Medier og Sport siger i en udtalelse, som BBC er i besiddelse af, at det bestræber sig på at arbejde med fodboldmyndigheder for at tackle racisme.

- Racisme eller anden form for diskrimination har ingen plads i fodbold eller i samfundet. Vi må konfrontere denne form for opførsel.

- Vi er forpligtet til at arbejde tæt sammen med fodbolden for at tackle racisme, lyder det blandt andet i udtalelsen.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.