Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Et kig i Hobros historiebog skræmmer ikke Lyngby-træner

Lyngby-træner Christian Nielsen frygter ikke, at Hobro kan bruge overlevelsen fra sidste sæson til noget.

Lyngby-træner Christian Nielsen frygter ikke, at Hobro kan bruge overlevelsen fra sidste sæson til noget.
Lyngby-træner Christian Nielsen skeler ikke til Hobros evne til at vende nederlag til samlede sejre i nedrykningsgysere.

HOBRO: Lyngby tog mandag et vitalt skridt i kampen for overlevelse i Superligaen, da holdet vandt 2-1 i Hobro i den første af to altafgørende kampe mod nordjyderne på trods af at have været bagud ved pausen.

Det stiller Lyngby med de bedste kort på hånden forud for returopgøret om en uge.

Dermed har Lyngby en situation nøjagtig som Vejle, som Hobro mødte i et lignende dobbeltopgør i sidste sæson, da vejlenserne tog hjem fra første opgør i Hobro med en 1-0-sejr.

Hobro tog dengang til Vejle og vendte 0-1 til en samlet 2-1-sejr, men Lyngby-træner Christian Nielsen frygter ikke en gentagelse af dette på mandag, når Hobro gæster Lyngby. Han stoler derimod på sit holds evner.

- Jeg frygter ingenting. Jeg ved bare, at et Lyngby-hold, der har et godt resultat med sig på hjemmebane, og som spiller op til niveau, giver en rigtig god mulighed for at gøre det her færdigt til egen fordel, siger mandagens sejrende træner.

At nordjyderne kan gøre det onde ved Lyngby, som holdet gjorde mod Vejle i sidste sæson, vil dog ikke være fodboldhistoriens største mirakel, hvis man spørger Nielsens trænerkollega fra Hobro, Peter Sørensen.

- Vi behøver ikke søge langt tilbage i historiebøgerne i dansk fodbold for at finde eksempler på hold, der har slået tilbage efter nederlag i første kamp.

- Der er sket større mirakler, end hvis vi tager til Lyngby og udligner den føring, og derefter må vi se, om vi også kan tage sejren i hus, mener en fortrøstningsfuld Sørensen.

Der skal dog en bedre præstation til, end holdet lagde for dagen mandag aften, mener træneren, hvis Hobro også skal kunne kalde sig Superliga-hold i næste sæson.

- Vi skal levere bedre på mange parametre. Det gælder både i selve spillet, og når det kommer til de individuelle præstationer, for at det kan lade sig gøre, siger træneren.

Christian Nielsen var i modsætning til sin kollega tilfreds med præstationen i det nordjyske, og han er enig i, at favoritværdigheden nu er hos Lyngby.

- De her kampe har lidt deres eget liv, men vi kan i sidste ende ikke løbe fra, at vi kan afgøre det på hjemmebane.

- Vi har et godt resultat, vi får 2200 fans i ryggen, som vil drive os frem, og kan vi bruge de ting, så har vi en rigtig god mulighed for at gøre det her arbejde færdigt, mener Nielsen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.