Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

En pinsetur over grænsen kan udløse selvbetalt karantæne

En tur til Sverige kan give to ugers karantæne, og medarbejdere kan risikere selv at skulle betale gildet.

En tur til Sverige kan give to ugers karantæne, og medarbejdere kan risikere selv at skulle betale gildet.
Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frem til og med den 31. august. En tur over grænsen i pinsen kan derfor medføre en karantæne, som arbejdsgiveren ikke afholder. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Har man været på sommerhustur til Sverige i pinsedagene, kan det betyde fjorten dages karantæne, når man kommer hjem.

- Er rejsen en del af ens arbejde, vil virksomheden afholde lønnen under karantænen.

- Har medarbejderen selv valgt at rejse i fritiden, må vedkommende typisk selv betale friheden i de fjorten dage, fortæller Sanne Stadil, som er vicedirektør i Dansk Industri.

Har man mulighed for at arbejde hjemme, kan det ifølge rådgivningschef hos Djøf Mette Knudsen blive en løsning.

Hvis ikke, kan man blive trukket i løn eller skulle bruge ferie.

Udenrigsministeriet fraråder på nuværende tidspunkt alle ikke-nødvendige rejser.

Det gælder for alle lande på nær Island, Norge og Tyskland, som Udenrigsministeriet fra 15. juni åbner for rejser til.

Rejser man uden for de tre lande - det vil også sige Sverige - bør man stadig gå i karantæne, anbefaler myndighederne.

- Det er vores indtryk, at virksomhederne generelt respekterer nødvendighedskriteriet, så de kun sender medarbejdere afsted, hvis der virkelig er behov for det.

- Når en medarbejder kommer hjem fra udlandsrejse, uanset om rejsen er på eget eller virksomhedens initiativ, vil mange virksomheder forsøge at etablere en hjemmearbejdsordning i de fjorten dages karantæne, siger Sanne Stadil.

Når myndighederne ændrer anbefalingerne for Tyskland, Norge og Island, så ændres anbefalingen om karantæne.

- Dog frarådes det stadigt at rejse til byer med over 750.000 indbyggere, så tager man derhen, risikerer man at blive sendt hjem i karantæne uden løn, når man kommer hjem, siger Mette Knudsen.

Hun forklarer, at det afgørende punkt er rejsevejledningernes ordlyd ved afrejse.

- Ændres rejsevejledningen, mens man er afsted, eller skal man afsted på en nødvendig rejse, vil jeg råde til, at man hurtigst muligt taler med sin arbejdsgiver og aftaler, hvordan en eventuel karantæne håndteres, lyder det fra Mette Knudsen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.