Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Embedsmand: Alle i USA kan nok få vaccine inden april

Vicestabschef i USA's sundhedsministerium forventer, at alle amerikanere kan være coronavaccineret i foråret.

Vicestabschef i USA's sundhedsministerium forventer, at alle amerikanere kan være coronavaccineret i foråret.
USA kan få en vaccine godkendt i efteråret og efterfølgende vaccinere alle amerikanere senest i april 2021, siger vicestabschef i det amerikanske sundhedsministerium. I forvejen har myndigheder både Rusland og Kina hastegodkendt en vaccine. Her ses den kinesiske coronavaccine.

WASHINGTON: Det vil formentlig være muligt at vaccinere alle amerikanere mod coronavirus senest i april næste år.

Det siger vicestabschef Paul Mango i USA's sundhedsministerium ifølge Bloomberg.

Han forventer ifølge nyhedsbureauet, at USA formentlig vil godkende en eller flere vacciner i november eller december, muligvis allerede i oktober.

Sundhedsmyndighederne har ifølge vicestabschefen allerede bestilt tilstrækkeligt med doser af vaccine til at vaccinere alle amerikanere.

Med den nuværende udvikling inden for test forventer Paul Mango, at vaccinationerne kan være gennemført inden udgangen af første kvartal næste år.

Når først vaccinen er godkendt, er USA's regering klar til at begynde at sende de første doser coronavaccine ud i landet inden for et døgn.

Et begrænset antal doser kan muligvis være ude i de enkelte stater omkring årsskiftet.

Det fremgår af en distributionsplan fra regeringen. Den blev delt ud på et pressemøde onsdag, hvor embedsmænd fra USA's sundhedsministerium og forsvarsministerium deltog.

- Et begrænset antal covid-19 vaccinedoser kan være tilgængelige fra begyndelsen af november 2020, hvis en covid-19 vaccine tillades eller godkendes af FDA (lægemiddelstyrelsen, red.) inden da, lyder det.

Betydeligt flere vacciner kan blive sendt ud til læger og sundhedsmyndigheder i 2021, fremgår det af planen.

På onsdagens pressemøde fremgik det, at vaccinerne vil være gratis for patienterne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, sagde i et interview på amerikansk tv tirsdag, at han mener, at en amerikansk vaccine mod coronavirus formentlig kan være klar om tre-fire uger.

Trumps udtalelse kommer syv uger før præsidentvalget, hvor amerikanerne skal vælge mellem Trump og demokraten Joe Biden som præsident de næste fire år.

I modsætning til Trumps udtalelser har sundhedseksperter i toppen af den amerikanske regering vurderet, at det først vil være muligt at distribuere en coronavaccine næste år.

Den amerikanske præsident har tidligere udtalt, at man bestræber sig på at have en vaccine klar inden præsidentvalget 3. november.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.