Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Ekspert: Sygemeldinger kan fjerne Astralis fra toppen

Astralis går en svær tid i møde med to sygemeldinger inden for to uger, vurderer kommentator Andreas Thomsen.

Astralis går en svær tid i møde med to sygemeldinger inden for to uger, vurderer kommentator Andreas Thomsen.
Astralis har i en årrække været en dominerende faktor i Counter Strike, hvor holdet i øjeblikket er nummer et på verdensranglisten. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: E-sportsholdet Astralis er de seneste par uger blevet ramt af to sygemeldinger, hvilket truer holdets position i verdenstoppen.

Det mener Counter-Strike-kommentator hos TV2 Zulu, Andreas Thomsen.

Han vurderer, at Astralis i den kommende tid kan få svært ved at slå de bedste konkurrenter uden sygemeldte Lukas "gla1ve" Rossander og Andreas "Xyp9x" Højsleth.

- Det er et hold, der stadig har et højt individuelt niveau, som kan slå gode hold. Men jeg ser ikke, de lige nu kan gå ud og slå eksempelvis et top femhold.

- Hvis nogen kan få dette til at lykkes, så er det Astralis. Men de er presset. Det er skrøbeligt for hele holdet, siger Andreas Thomsen til TV2 Sport.

Lukas "gla1ve" Rossander blev sygemeldt i sidste uge med tegn på stress, mens Andreas "Xyp9x" Højsleth tager en pause, da det torsdag blev meldt ud, at han føler sig udbrændt.

Astralis har hentet Jakob "JUGi" Hansen ind på holdet, mens Marco "Snappi" Pfeiffer skal hjælpe midlertidigt til, indtil Patrick "es3tag" Hansen bliver en del af femmandsholdet i juli.

Astralis er i øjeblikket nummer et på verdensranglisten i Counter-Strike.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.