Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

DSB ophæver krav om pladsbillet i sine tog

Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af mundbind har DSB valgt at droppe krav om pladsbillet.

Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af mundbind har DSB valgt at droppe krav om pladsbillet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler nu brug af mundbind i den kollektive trafik, når der er trængsel. Det får onsdag DSB til at droppe kravet om pladsbillet - det vil sige, at der fremover igen må være flere mennesker i togene.

KØBENHAVN: DSB ophæver kravet om pladsbillet i sine tog. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Siden midten af marts har kunderne skullet skaffe sig en gratis pladsbillet for at rejse med DSB's InterCity-, InterCityLyn- og regionaltog.

Med det ophævede pladskrav kommer kunderne igen til at skulle betale et sted mellem 10 og 30 kroner, hvis de ønsker en pladsbillet i togene.

Der udstedes ikke længere pladsbilletter til regionaltog, oplyser DSB.

Ændringen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen fredag ændrede anbefaling af brugen af mundbind, fortæller informationschef Tony Bispeskov.

Nu er anbefalingen, at der bruges mundbind i den kollektive trafik, når der er trængsel og ikke kan holdes afstand. Den nye anbefaling trådte i kraft lørdag.

- Kunderne har mulighed for at tage mundbind på, og dermed kan vi også i højere grad udnytte pladsen i togene.

- Det gælder både fjern- og regionaltog, men også S-tog, hvor man ikke længere behøver at sidde forskudt, siger Tony Bispeskov.

Da det blot er en anbefaling - og ikke et krav - at bruge mundbind, når der er trængsel, er det dog ikke alle passagerer, som indtil videre har gjort det.

Spørgsmål: Er det ikke en risiko for folkesundheden at ophæve pladskravet?

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at oplyse kunder og andre om, at der nu gælder de her anbefalinger, så alle er klar over dem, siger Tony Bispeskov.

Han fortæller, at det er DSB's forventning, at kunderne læner sig op ad myndighedernes anbefaling.

Man kan stadig følge med i, hvor mange passagerer der er med et S-tog, før man stiger på, hvis man ønsker at undgå trængsel.

Det kan man på DSB's hjemmeside www.pladspaarejsen.dk.

DSB opfordrer fortsat alle passagerer til at vise hensyn til hinanden og følge myndighedernes anbefalinger.

Der kan købes mundbind, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, i DSB's 7-Eleven butikker. Det gælder, så længe lager haves, oplyser DSB.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.