Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

DR-forfattere om lesbiske scener: Trætte af at se den samme type sex

Duoen bag DR's nyeste dramasatsning har taget et meget bevidst valg, når det kommer til de erotiske scener.

Duoen bag DR's nyeste dramasatsning har taget et meget bevidst valg, når det kommer til de erotiske scener.
Manuskriptforfattere Dorthe Warnø Høgh og Ida Maria Rydén, som står bag den nye dramaserie "Når støvet har lagt sig".

KØBENHAVN: I søndags kunne tv-seere, der havde sat sig foran fjernsynet for at se tredje afsnit af DR-dramaserien "Når støvet har lagt sig", se to modne kvinder i en intim erotisk stund.

Skuespillerne Lotte Andersen og Karen-Lise Mynster portrætterer i serien et ægtepar, og det gør de med alt, hvad det indebærer - også det, der foregår i soveværelset.

For manuskriptforfatterduoen bag, Ida Maria Rydén og Dorte W. Høgh, har det været det eneste rigtige.

- Det var en beslutning, vi tog. Vi ville gerne vise den del (med to modne kvinder, red.) også, for det er der bare for lidt af på tv, siger Dorte W. Høgh.

For makkerparret indebærer det et ansvar, når man får lov til at skrive noget til bedste sendetid på Danmarks Radio.

- Vi har insisteret på, at DR må gå forrest. Vi har ikke gjort det for at være politisk korrekte, men der er altså stadig mange fortællinger, der bliver fortalt fra et mandligt synspunkt.

- Jeg keder mig altid under sexscener, for det er den samme type sex, vi altid ser. Det er en mand og en kvinde, og det er beskrevet på den samme måde rigtig tit, forklarer Ida Maria Rydén.

Hun bliver bakket op af Dorte W. Høgh.

- Det er klichéen af, hvad der er lækkert – oftest ud fra en mands perspektiv. Folk er slanke og lækre, og kvinden sidder øverst. Og det er pisseprovokerende at se på, siger hun.

Derfor har de insisteret på at vise noget andet end det, de kalder "unge, smukke kroppe, der alle sammen går i fitness".

- Det er dejligt at kunne tage nogle udtryksfulde mennesker med kroppe, som bare elsker, og som har den alder, de har. Det var et stærkt ønske fra starten, siger Dorte W. Høgh.

Heldigvis lykkedes det manuskriptforfatterne at finde de helt rigtige skuespillere til karaktererne i Lotte Andersen og Karen-Lise Mynster.

- Både Lotte og Karen-Lise var ekstremt åbne, og de var meget nysgerrige, fordi de er så dygtige skuespillere.

- De lavede en forrygende casting, hvor de viste, hvor skrappe de var til at fange intimiteten mellem to mennesker, der har været sammen i 28 år. De så det som en gave, at de fik muligheden for at gå hele vejen, fortæller Ida Maria Rydén.

Både i det visuelle og det verbale fik skuespillerne lov til at give los i de erotiske scener.

- Vi sagde til dem, at de skulle have sex på en måde, så man forstår, hvem de er, når de er sammen seksuelt, for der er man ikke nødvendigvis den samme, som når man står i bageren en onsdag morgen. Det bad vi dem om, fordi vi tit synes, det er det, der mangler, når man ser sexscener. De er ofte sådan lidt pæne og polerede og ligegyldige, forklarer Dorte W. Høgh.

- Vi har aldrig kunnet lide pænheden. Det er en delikat balance, for det skal ind i folks stuer, men det betyder ikke, at det skal være stuerent. Vi har lyst til at løfte nogle ting, og det er vel også det, DR skal. Vi har ikke noget ønske om at lave klichéer, supplerer Ida Maria Rydén.

"Når støvet har lagt sig" sendes søndag klokken 20.00 på DR1.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.