Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dødsofre for corona stiger markant i England

Det yngste dødsoffer for coronavirus var en 19-årig patient uden andre sygdomme, oplyser sundhedsmyndigheder.

Det yngste dødsoffer for coronavirus var en 19-årig patient uden andre sygdomme, oplyser sundhedsmyndigheder.
Politi til hest patruljerer i gaderne omkring Bank of England i hovedstaden London.

LONDON: Dødstallet blandt coronapatienter i England er i løbet af et døgn steget med 29 procent.

367 er i det seneste døgn døde efter at være blevet smittet med virusset. Det er den hidtil største stigning på et døgn, rapporterer tv-stationen BBC.

Det samlede antal coronadødsfald i England er nu 1651, meddeler britiske sundhedsmyndigheder.

Den yngste af de patienter, der er talt med i den seneste opgørelse over dødsofre, var 19 år. Vedkommende havde ikke nogen underliggende sygdomme, meddeler det britiske sundhedsvæsen (NHS) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Patienterne var i alderen 19 til 98 år. Alle undtagen 28 patienter (mellem 19 og 91 år gamle) havde underliggende sygdomme, lyder det i en meddelelse fra NHS.

Ser man på hele Storbritannien, er i alt 1801 mennesker døde efter at være smittet med virusset. Det er en stigning på knap 400 på et døgn.

I det seneste døgn er 13 døde i Skotland, syv i Wales og seks i Nordirland.

Det bringer de samlede dødstal for disse tre områder op på henholdsvis 60, 69 og 28 blandt coronasmittede patienter.

Et af dødsofrene er en 13-årig dreng, der var smittet med coronavirus og var blevet indlagt på hospitalet King's College i London.

Det bekræfter hospitalet tirsdag ifølge Reuters og flere britiske medier.

Hans familie siger til avisen The Mirror, at han havde symptomer på coronasmitte og fik svært ved at trække vejret.

- Han kom i respirator og så lagt i koma, men døde desværre i går morges. Så vidt vi ved, havde han ikke underliggende sygdom. Vi er fuldkommen knust, meddeler familien til avisen.

Drengen er Storbritanniens hidtil yngste offer for Covid-19, som sygdommen hedder.

King's College ønsker ikke at give yderligere oplysninger.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.