Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Døde marsvin er skyllet op på strand ved Skagen

Adskillige døde marsvin er fundet på en kysttrækning i Nordjylland. Det vides ikke, hvorfor de er omkommet.

Adskillige døde marsvin er fundet på en kysttrækning i Nordjylland. Det vides ikke, hvorfor de er omkommet.
Marsvinene opbevares i en fryser til 13. juli, hvor de skal obduceres for at finde en mulig dødsårsag.(Arkivfoto)

SKAGEN: Torsdag aften fandt forbipasserende ni døde marsvin på en to kilometer lang strækning på stranden syd for Skagen.

Det skriver TV2 Nord.

Årsagen til hvalernes død kendes ikke, og de skal derfor obduceres.

Foreløbig er syv marsvin - to unger, fire hunner og en han - bragt til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor de er blevet lagt i en fryser.

- Der kommer faktisk fem flere i dag fra Naturstyrelsen. De har også samlet nogle op, og de kommer også herind, siger havbiolog Annika Toth fra Nordsøen Oceanarium til TV2 Nord.

To af de marsvin, der blev fundet torsdag på stranden syd for Skagen, var så forrådnede, at det ikke giver mening at undersøge dem.

Obduktionen af dyrene skal efter planen finde sted 13. juli.

Dyrlæge Trine Hammer Jensen er en af dem, som skal forestå obduktionen af marsvinene.

- Vi starter med at kigge på deres hud for at se, om de har skader i huden, som kan indikere en form for traume fra net, påsejling eller hvad man kunne forestille sig.

- Derefter skærer vi dem op og kigger på de indre organer og ser, om der er nogen tegn på sygdomme, som kan have været medvirkende eller direkte årsag til døden, siger Trine Hammer Jensen.

Under obduktionen udtages også en række prøver, som sendes til Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet for at blive undersøgt mikroskopisk.

Trine Hammer Jensen har ikke set marsvinene endnu og kan ikke sige noget om deres dødsårsag.

- Det tør jeg ikke gætte på. Og det er derfor, vi laver en grundig undersøgelse af dem, siger hun.

Marsvinet er en af verdens mindste hvaler. De voksne marsvin er mellem 1,4 og 1,8 meter lange.

De kan ofte ses i Storebælt, Lillebælt, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen og minder om delfiner i udseendet og måden, hvalerne bevæger sig på.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.