Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

DMI forudser tropenat og op mod 32 grader i weekenden

Weekenden kommer til at stå på varme, fuld sol og stort set ingen vind, fortæller meteorolog fra DMI.

Weekenden kommer til at stå på varme, fuld sol og stort set ingen vind, fortæller meteorolog fra DMI.
Havtemperaturen omkring Danmark ligger for tiden på mellem 19 og 23 grader, så der skulle være rig mulighed for at hoppe en tur i bølgen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Det varme vejr fortsætter hen over weekenden, hvor temperaturen lokalt kan nå op på svimlende 32 grader søndag.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen tidligt fredag morgen.

- Det bliver bare kanon sommervejr i denne her weekend, siger han.

- Vi starter lidt frisk ud fra morgenstunden fredag med 12-15 grader. Men temperaturen stiger hurtigt, og vi får fuld sol og mellem 23 og 28 grader. Det bliver køligst ude ved kysterne med pålandsvind, siger Frank Nielsen.

I det sydvestjyske kan temperaturen endda nå op på 30 grader.

- Og vi får stort set ingen vind, siger meteorologen.

Når Tivoli i København lørdag kan fejre sin 177 års fødselsdag, bliver det på endnu en flot solskinsdag.

- Vi skruer lige lidt op for temperaturerne og siger mellem 25 og 30 grader. Det bliver køligst i Vest- og Nordvestjylland og ved kyster med pålandsvind, siger Frank Nielsen.

Også lørdag vil stort set være vindstille.

- Søndag er stort set en kopi. Sol og mellem 25 og 30 grader, lokalt kan vi måske nå op på hele 32 grader, siger han.

Luften bliver efterhånden mere fugtig og vil opleves mere lummer fra søndag.

DMI har udsendt et såkaldt kategori 2-varsel om farligt vejr for hele weekenden.

- Det er jo ikke et varsel, som vi normalt kender det, når der eksempelvis er tale om vind af stormstyrke eller lignende. Det her skal mere ses som et hensyn til sårbare mennesker, der har svært ved at håndtere varmen, og som heller ikke altid husker at drikke nok vand, siger Frank Nielsen.

- Indtil nu har det været til at trække vejret om aftenen og natten, men søndag og mandag kan vi nogle steder opleve tropenat, tilføjer han.

En tropenat er, når temperaturen ikke kommer under 20 grader.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.