Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Din tekop indeholder måske slet ikke te

Du kan godt købe en æske med tebreve, hvor indholdet slet ikke kommer fra et tetræ. Og det har betydning for de indholdsstoffer, du drikker.

Du kan godt købe en æske med tebreve, hvor indholdet slet ikke kommer fra et tetræ. Og det har betydning for de indholdsstoffer, du drikker.

Når du dypper et tebrev i en kop med dampende varmt vand, så forventer du naturligvis, at brevet indeholder lige netop te.

Men faktisk er der ikke nogen garanti for det. Det er nemlig kun te, hvis bladene stammer fra teplanten. Og det gør de langtfra altid. Dit tebrev kan nemlig indeholde andre tørrede urter.

Alexis Kaae, som er formand for Dansk Tesammenslutning, mener, at det gør det svært som forbruger, når "te" bliver brugt i flæng.

- Når man kalder alt, hvad man hælder vand på, for te, så skaber det forvirring. Man kan kalde det bryg, urtebryg eller inden for teverdenen kalder man det tisan eller botanicals.

- Ligesom det ikke er mælk, hvis ikke det kommer fra en ko. Så kan man kalde det drik, forklarer Alexis Kaae.

Hvis du gerne vil være sikker på, hvad du drikker, så kræver det altså en lille indsats, når du køber ind til eftermiddagsteen.

- For at et produkt kan kaldes "te", skal det primært indeholde tørrede blade af Camellia sinensis (teplanten, red.), men der kan sagtes tilsættes andre tørrede blade, blomster eller frugter, fortæller Charlotte Kessy Jensen, som er fuldmægtig i Fødevarestyrelsens afdeling for kemi og fødevarekvalitet.

Og hvad der er i tebrevet, har betydning for, hvilke indholdsstoffer, du drikker.

- De egenskaber - gavnlige som eventuelt skadelige - man får af sit udtræk, skyldes de indholdsstoffer, der er trukket ud i den færdige drik, siger Kirsten Pilegaard, som er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet, og fortsætter:

- Da forskellige planter har forskellige indholdsstoffer, vil forskellige teer for eksempel af te, kamille, rooibos eller mynte eventuelt have forskellige effekter - hvis de har nogen effekt.

Hvis indholdet i din kop er lavet på et udtræk fra teplanten, så indeholder den flavonoider, koffein og L-theanin.

Flavonoider - og mere specifikt er der i te tale om katekiner - virker blandt andet som antioxidanter. L-theanin er en aminosyre, som primært findes i teplanten, og som menes at virke afstressende.

Studier har desuden vist en synergieffekt, når L-theanin og koffein indtages sammen.

- Du er nødt til at læse på ingredienslisten. Hvis det ikke indeholder Camellia sinensis, så er det ikke te. Det kan også nogle gange hedde ægte te, siger Alexis Kaae.

Ordet "te" må dog gerne bruges i en sammenskrivning - eksempelvis som urtete, oplyser Fødevarestyrelsen. Det kan også være kamillete, frugtte eller rooiboste.

Men hvis det er stofferne fra teplanten, du er på udkig efter, så nytter det altså ikke nødvendigvis bare at hælde andre typer af urteafkog ned.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.