Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Den ikoniske franske sangerinde Juliette Greco er død

Juliette Gréco gjorde sig bemærket som stemmen og ansigtet på efterkrigstidens Paris. Hun blev 93 år.

Juliette Gréco gjorde sig bemærket som stemmen og ansigtet på efterkrigstidens Paris. Hun blev 93 år.
Juliette Gréco, som her er fotograferet under en koncert i 1979, var et af de store navne inden for den franske "chanson". Onsdag døde hun i sit hjem i Ramatuelle i Sydfrankrig, 93 år.

PARIS: Den ikoniske franske sangerinde og skuespiller Juliette Gréco er død. Hun blev 93 år.

Det oplyser hendes familie til det franske nyhedsbureau AFP.

Juliette Gréco var ansigtet og stemmen på efterkrigstidens Paris, hvor hun var venner med intellektuelle som Jean-Paul Sartre.

Hun har desuden været kærester med både Hollywood-produceren Darryl F. Zanuck og jazzlegenden Miles Davis.

- Juliette Gréco døde denne onsdag omgivet af sin familie i det hjem, hun elskede så højt. Hendes liv har været som ingen andres, skriver familien i en meddelelse.

Helt indtil hun blev 89 år var hun aktiv sangerinde. Men i 2016 endte hendes karriere brat, da hun blev ramt af et stroke. Ordet stroke er en fælles betegnelse for blodprop i hjernen eller hjerneblødning.

- Jeg savner det forfærdeligt. Min grund til at leve er at synge. At synge er alt, der er krop, instinkt og hoved, sagde hun i et interview i juli.

Samme år, som Juliette Gréco blev syg, mistede hun også sin eneste datter, Laurence-Marie.

Juliette Gréco er kendt for hits som "Jolie mome" og "La javanaise".

Onsdag aften udtaler Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at selv om Juliette Gréco nu slutter sig til andre afdøde franske stjerner som blandt andre Charles Aznavour, er "musen fra Saint-Germain-des-Pres udødelig".

- Hun var elegancen og friheden, skriver Macron på Twitter.

- Hendes ansigt og hendes stemme vil fortsat akkompagnere vores liv.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.