Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Den australske tennislegende Ashley Cooper er død

Med otte grand slam-trofæer sidder Ashley Cooper med ved tennis' fine bord. Fredag døde han i en alder af 83.

Med otte grand slam-trofæer sidder Ashley Cooper med ved tennis' fine bord. Fredag døde han i en alder af 83.
Ashley Cooper (højre) præsenterer trofæet ved Australian Open. Den tidligere tennisspiller døde fredag efter et længere sygdomsforløb. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Den australske tidligere tennisspiller Ashley Cooper døde fredag i en alder af 83.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Cooper, der var blandt de bedste i sin tid, vandt fire grand slam-turneringer i herresingle i sin karriere - tre af dem i samme år.

De har kun ti andre tennisspillere, blandt andet spanske Rafael Nadal og schweiziske Roger Federer, opnået i karrieren.

Cooper var en perle i rækken af talentfulde australske tennisspillere.

Kvaliteten af australsk tennis i 1950'erne understregedes af, at det var en landsmand, der måtte se sig slået i hver eneste finale af Coopers grand slam-sejre.

Med en stærk baghånd og et usædvanligt højt kondital fejede Cooper således Neale Fraser af vejen, da han i 1954 vandt sit første Australian Open.

Tre år senere måtte Fraser se sig slået igen - denne gang ved Wimbledon.

Malcolm Anderson blev besejret i finalen ved både US Open og Australian Open. Dermed kunne Ashley Cooper fejre tre titler det år.

Også i double havde Cooper stor succes og vandt fire grand slam-turneringer.

Med Malcolm Anderson ved sin side slog han 1957 Don Candy og Mervyn Rose - et andet australsk par - i doublefinalen ved French Open, og dermed kunne de to tage trofæet med hjem til Australien.

Siden vandt han sammen med Neale Fraser US Open, Australian Open og French Open.

Ashley Cooper havde været syg i en længere periode.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.