Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

De offentligt ansattes corona-vilkår er på plads

Hjemsendelsesperioden for offentligt ansatte grundet coronakrisen blev mandag forlænget frem til 13. april.

Hjemsendelsesperioden for offentligt ansatte grundet coronakrisen blev mandag forlænget frem til 13. april.
Statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede mandag en række af de tiltag, der er lavet, for at inddæmme coronasmitte.

KØBENHAVN: Regeringen og det offentlige arbejdsmarkeds parter er enige om aftale for de offentlige ansattes rettigheder i hjemsendelsesperioden grundet coronaudbruddet.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

- Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, blev fredag 13. marts hjemsendt i to uger. Mandag blev hjemsendelsesperioden forlænget til og med den 13. april 2020.

- Parterne på det offentlige arbejdsmarked har indgået aftaler om de offentlige ansattes rettigheder og vilkår i hjemsendelsesperioden, står der i pressemeddelelsen.

Fredag klokken 11 præsenterer parterne detaljerne i aftalen. Men de offentligt ansattes organisationer har i nogle dage forhandlet med de offentlige arbejdsgivere. Blandt andet om at afvikle afspadsering og holde ferie, mens Danmark er delvist lukket ned.

- Corona: Vi har en aftale: Aftale om offentlige ansattes afvikling af ferie og frihed, skriver skatteminister Morten Bødskov (S) på Twitter.

Den delvise lukning af Danmark betyder blandt andet, at offentlige medarbejdere, der ikke varetager samfundskritiske funktioner, fortsat skal blive hjemme. Privatansatte opfordres ligeledes til at blive hjemme og begrænse udgang.

På et pressemøde i mandags opfordrede statsminister Mette Frederiksen (S) de offentlige parter til at lade sig inspirere af den trepartsaftale om blandt andet lønkompensation, som gælder privatansatte.

Her kan virksomheder få lønkompensation fra staten i stedet for at fyre folk. Omvendt skal lønmodtageren være indstillet på at afvikle afspadsering eller holde ferie i op til fem dage i perioden, hvor virksomheden får lønkompensation.

- Der vil også være offentligt ansatte, som bliver sendt hjem, uden at kunne arbejde hjemmefra. Her er vi nu i dialog med de offentlige organisationers forbund om de vilkår, sagde Mette Frederiksen ifølge Jyllands-Posten.

- Staten dækker en stor del af medarbejdernes løn, virksomheden resten og medarbejderne bidrager ved selv at bruge fem fridage.

- Der er selvfølgelig forskel på det private og offentligt arbejdsmarked, men i den her tid viser alting jo, hvor afhængig vi er af hinanden, tilføjede hun.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.