Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

De danske butikker havde lille fremgang før coronakrisen

Detailsalget steg lidt i februar, men der er udsigt til stort fald i marts, hvor coronavirusset satte ind.

Detailsalget steg lidt i februar, men der er udsigt til stort fald i marts, hvor coronavirusset satte ind.
Detailsalget steg i februar 0,3 procent fra januar, men marts ventes til gengæld at byde på et massivt fald, da coronavirusset holder mange butikker lukkede. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: De danske butikker havde en lille fremgang i salget, før coronavirusset ramte landet.

Detailsalget steg i februar med 0,3 procent sammenlignet med januar, hvilket især var trukket op af et højere tøjsalg.

Det viser tal fra Danmarks Statistik. Til gengæld spås et markant fald i salget i marts.

Her vil salget være præget af coronavirusset og den delvise nedlukning af samfundet.

Storcentre landet over skal være lukket i øjeblikket. Derudover har en lang række butikker valgt at lukke midlertidigt.

Det gælder blandt andet store kæder som Ikea, H&M og BR-butikkerne.

- Rigtig mange butikker har været nødsaget til at lukke ned i en periode som følge af regeringens påbud, siger Anders Christian Overvad, der er økonom i Arbejdernes Landsbank.

- Det vil unægtelig påvirke detailsalget negativt og give problemer for mange butikker, siger han i en skriftlig kommentar.

Til gengæld vil dele af detailhandlen - især dagligvarebutikker - have haft fremgang i marts, da danskerne har fået fyldt godt op i depoterne.

Alligevel vil marts byde på et historisk fald i detailsalget, vurderer Dansk Erhverv.

- Det vil være nogle meget, meget dystre tal, der vil være præget af, at store dele af samfundet er lukket ned, og mange butikker er lukket, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Derfor kan det meget vel ende med et fald på 10-15 procent i marts - og måske endnu mere.

- Det vil være naturligvis være historisk. I månederne efter finanskrisen, hvor vi så et stort fald i privatforbruget, faldt detailsalget kun omkring 1,5 procent i enkelte måneder, siger han.

Han kalder det derfor rettidig omhu, at Folketinget har vedtaget flere hjælpepakker. De giver mulighed for at få kompensation for faste udgifter og løn, hvis en virksomhed er hårdt ramt af coronakrisen.

Han vurderer, at der kan komme behov for flere hjælpepakker, hvis genåbningen af samfundet trækker ud.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.