Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dansker bag corona-alarm på norsk skib var ikke smittet

Det var falsk alarm, da krydstogtskibet "Seadream 1" satte kursen mod Bodø og fik alle ombord testet.

Det var falsk alarm, da krydstogtskibet "Seadream 1" satte kursen mod Bodø og fik alle ombord testet.
Skibet "Seadream 1" fik isoleret alle passagerer efter smittealarm.

KØBENHAVN: En dansk passager, som med en positiv test udløste coronaalarm på det norske krydstogtskib "Seadream 1", har alligevel ikke været smittet.

Det oplyser selskabet bag skibet til norske Dagbladet sent lørdag aften.

Danskeren blev testet positiv, da han tog en rutinetest hjemme i Danmark.

Derfor isolerede man tidligere på ugen alle 79 passagerer på et efterfølgende krydstogt med "Seadream 1", der satte kursen direkte mod den norske kystby Bodø.

Her fik myndighederne testet både besætningen på 85 personer og passagererne. Men onsdag viste det sig, at de alle var blevet testet negative.

Norske myndigheder har angiveligt ønsket en ny test af danskeren, oplyser ejeren af selskabet SeaDream Yacht Club, Atle Brynestad, til Dagbladet.

Den er negativ, og den første må derfor have været falsk positiv, mener Brynestad.

Danskeren havde heller ikke udvist symptomer, var meldingen inden da.

"SeaDream1" er ikke det første passagerskib i Norge, der bliver sat i karantæne.

Passagerskibet "Roald Amundsen" ligger i øjeblikket til kaj i Tromsø, efter at flere passagerer og besætningsmedlemmer er smittet med coronavirus.

Her begyndte sundhedspersonale fredag ifølge lokalmediet itromso.no at tilse de coronasyge, der er sat i karantæne på skibet.

Imens er folk, som ikke har fået taget en positiv test, ved at blive transporteret til sikre karantænesteder i byen, skriver mediet videre.

Efter sagen med "Roald Amundsen" trådte koncerndirektøren i det norske rederi Hurtigruten, Bent Martini, tilbage.

Han var med om bord på skibet, da de mange besætningsmedlemmer og passagerer om bord i sidste uge blev smittet.

Hurtigruten blev informeret om smitteudbruddet om bord, men foretog sig intet før efter to dage.

Politiet efterforsker ifølge NRK, om Hurtigruten brød den norske smitteværnslov, da der ikke blev varslet i tide om smitten om bord, og man ikke sendte alle passagerer hjem.

Reglerne for krydstogtskibe blev som følge af sagen strammet.

Myndighederne har siden mandag således ikke ladet krydstogtskibe med over 100 personer ombord lægge til i norske havne. Tiltaget gælder som udgangspunkt i to uger.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.