Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Danske unges alkoholindtag steg igen sidste år

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på unge danskeres alkoholvaner, der bevæger sig i forkerte retning.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på unge danskeres alkoholvaner, der bevæger sig i forkerte retning.
De danske unge har længe været berygtet for deres drukvaner. Sidste år steg forbruget igen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Alkoholindtaget blandt de danske uger stiger igen. Det viser Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (Espad) ifølge Sundhedsstyrelsen.

I undersøgelsen er omtrent 2500 elever fra 9. klasse på 81 danske skoler blevet spurgt om deres erfaringer med alkohol.

40 procent af de 15-16-årige svarede sidste år, at de havde været fulde inden for de seneste 30 dage. I 2015 var andelen 32 procent.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er tallene i undersøgelsen ellers gået den rigtige vej for de unge danskere siden 1999.

I Sundhedsstyrelsen mener enhedschef i forebyggelsesenheden Niels Sandø, at stigningen i antallet af unge, der drikker dig fulde, er et trist billede på den danske alkoholkultur.

- Samtidig kan vi se, at mange af eleverne, der alle er mindreårige, får lov til at drikke derhjemme.

- Det er vigtigt, at vi som forældre og voksne tæt på de unge kommer mere på banen og tager et langt større ansvar for de unges drukkultur, siger Niels Sandø i en pressemeddelelse.

Spørger man de unge selv, er det svært helt at ændre på en kultur i Danmark, hvor alkohol er en del af ungdomslivet.

Men ifølge 16-årige Esther Vyff Petersen, fungerende formand for Danske Skoleelever, er mere oplysning af de unge om konsekvenserne af at drikke alkohol i en tidlig alder en del af vejen frem.

- De sidste tre år i min folkeskole fra 7. til 9. klasse fik jeg ingen undervisning om alkoholforbrug og dets konsekvenser, og det er jo ret problematisk. Vi unge ved nok, at det er usundt, men nok ikke, hvor usundt det faktisk er, siger hun.

Derudover er det også forældrenes ansvar at sætte nogle rammer op for de unges alkoholforbrug, mener hun.

Så sent som i maj viste en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at de danske 15-årige er dem i Europa, der både drikker alkohol hyppigst, og som oftest har prøvet at være fulde.

Det fik Danske Gymnasier til at foreslå et forbud mod alkohol til fester på gymnasierne, hvilket dog ikke blev modtaget med kyshånd blandt eleverne i Sammenslutningen af Danske Gymnasieelever.

De mener, at det vil flytte alkoholen andre steder hen uden kontrol. Eleverne ser hellere dialog.

Da den nye undersøgelse fra Espad er fra 2019, vides det ikke, hvad udbruddet af coronavirus har gjort for de unges alkoholforbrug.

I starten af juni viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed dog, at hver tredje unge dansker under coronakrisen har drukket mindre eller meget mindre alkohol end normalt.

Det offentliggøres først til november, hvordan Danmark placerer sig i Espad-undersøgelsen i forhold til andre lande. I alt er 35 europæiske lande med i undersøgelsen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.