Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Danske udlandsbilister får forlænget vindue til hjemrejse

Strandede danskere med udenlandsk bil får yderligere to måneder til at køre hjem uden at blive ramt af afgift.

Strandede danskere med udenlandsk bil får yderligere to måneder til at køre hjem uden at blive ramt af afgift.
Vinduet for danskere, der gerne vil køre hjem i en udenlandsk bil under coronakrisen, bliver forlænget med to måneder. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Er man strandet i udlandet under coronakrisen, og har man en bil købt og registreret i udlandet, kan man i yderligere to måneder køre hjem uden at blive ramt af en afgiftsstigning.

Det har regeringen besluttet, oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

I starten af coronakrisen, den 30. marts, besluttede regeringen, at danskere i udlandet med en udenlandsk bil kunne køre hjem uden af blive ramt af en afgiftsstigning.

Ordningen trådte i kraft 1. april og gjaldt oprindeligt til den 31. maj. Dengang lød det fra Skatteministeriet, det eksempelvis kunne hjælpe danskere fanget i et sommerhus i udlandet.

Men nu forlænges den altså til den 31. juli.

Kører man hjem, må man dog undgå svinkeærinder, når man er kommet ind i Danmark.

Bilen må kun benyttes til kørsel direkte fra grænsen og til bilistens bopæl. Køretøjet skal være ude af landet senest den 31. december 2020.

- Der er fortsat mange lande med lukkede grænser og udgangsforbud.

- Når situationen tillader det, skal danskere, der opholder sig i de lande, kunne bruge deres udenlandske bil til at komme hjem, uden at det rammer dem på pengepungen med en afgiftsstigning, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

Inden man sætter sig bag rattet og kører hjem til Danmark, skal man underrette Motorstyrelsen om, hvilken dag man krydser grænsen.

Hovedreglen i Danmark er under normale omstændigheder, at hvis man har bopæl i landet, må man ikke køre rundt i en bil med udenlandsk nummerplade.

Skatteministeriet oplyser ikke i pressemeddelelsen, hvor mange personer der befinder sig i udlandet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.