Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Danske popstjerner husker kun fem X Factor-vindere gennem tiden

Christopher, Jada, Hjalmer og gruppen Jung kæmpede fredag om at nævne flest tidligere X Factor-vindere.

Christopher, Jada, Hjalmer og gruppen Jung kæmpede fredag om at nævne flest tidligere X Factor-vindere.
Popsangerne Hjalmer og Christopher før næstsidste liveshow i årets udgave af "X Factor" fredag aften, hvor de - ligesom Jung og Jada - optrådte med de fire finalister.

KØBENHAVN: "X Factor" har de seneste 12 år været fast fredagsinventar i de danske stuer. Programmet kulminerer altid med, at vinderen findes, men hvem har egentlig vundet gennem tiden?

Det spørgsmål blev de danske popstjerner Christopher, Jada, Hjalmer og Jung udfordret på fredag aften før første del af dette års "X Factor"-finale. Og svaret viste sig at være sværere end som så.

- Jeg stillede min far samme spørgsmål. Han sagde Basim. Det passede jo ikke helt, siger Sigurd Boesen fra popgruppen Jung om Basim, der røg ud i første udgave af "X Factor" i 2008.

Jung diskede dog hurtigt op med tre fornavne, der også var sangprogrammets første tre vindere: Martin, Linda og Thomas.

Efter lidt tænketid kom gruppen Embrace, der vandt i 2016, og Morten, der vandt i 2017, op af hatten. Så i alt fem vindere ud af i alt 12 kunne Jung huske.

Popikonet Christopher var fredag aften på X Factor-scenen med 15-årige Mathilde Caffey.

Før aftenens show skød han som en cowboy i en duel de første fire vindernavne fra hoften i lynfart: Martin, Thomas, Ida og Linda. Alle korrekte. Og så det sidste navn: Sarah, der vandt i 2011.

Fem rigtige for Christopher og dermed en tangering af Jungs hukommelsesevner.

Jada, der fredag aften fyrede den af med Alma Agger, havde sværere ved at huske, hvem søren der har vundet programmet gennem tiden.

Martin vandt allerførste udgave, og det kunne hun huske. Men flere blev det ikke til. Én ud af 12 til den selverklærede diva, der dog kæmpede bravt for at huske vinderne.

- Der var to fantastiske sangerinder. Dem? Der var også hende med det lyse hår. Mette? Og så var der ham med hatten. Det er så nært, jeg kan komme, sagde Jada grinende.

Til sidst blev det med Hjalmers tur. Singer-songwriteren brillerede på scenen med gruppen Smokey Eyes, men havde sværere ved at brillere i konkurrencen om at nævne flest tidligere vindere.

Sidste års vinder, Kristian, og "X Factors" første to vindere, Martin og Linda, kunne han huske.

Tre nævnt og en masse glemt. Og en respektabel andenplads til Hjalmer i den lille konkurrence, hvor både Jung og Christopher altså ender øverst på podiet.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.