Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Danske Bank-bestyrelse vil redde ledelse fra erstatningskrav

Det er ikke lykkedes Danske Bank at forsikre sig mod erstatningskrav i den grad, som banken har ønsket.

Det er ikke lykkedes Danske Bank at forsikre sig mod erstatningskrav i den grad, som banken har ønsket.
Bestyrelsen i Danske Bank med formand Karsten Dybvad(th) i spidsen vil have mulighed for at kunne holde ledende medarbejdere såsom direktør Chris Vogelzang(tv.) "skadesløse" mod erstatningskrav for deres arbejde i Danske Bank. Her ses de to på Folkemødet på Bornholm i 2019.

KØBENHAVN: Danske Banks bestyrelse foreslår ved den kommende generalforsamling, at banken skal træde til og redde ledende medarbejdere i banken, hvis de bliver mødt med erstatningskrav højere end det, bankens forsikring kan betale.

Der skal dog være tale om nye krav - og de må ikke have relation til sagen om formodet hvidvask i bankens tidligere estiske filial.

Forslaget står i indbydelsen til generalforsamlingen, som afholdes 17. marts.

Her kan man også læse, at det ikke er lykkedes Danske Bank at få forsikret sig så stærkt mod erstatningskrav, som bankens bestyrelse har ønsket.

- Det vil muligvis heller ikke kunne lade sig gøre at opnå en sådan dækning i de kommende år, står der i indbydelsen.

Banken har opnået en forsikring med en samlet dækningssum på 85 millioner euro - eller cirka 635 millioner kroner.

En dækningssum er de penge, man som udgangspunkt kan få udbetalt, hvis en hændelse, som man er forsikret mod, finder sted.

Her mener Danske Banks bestyrelse, at 635 millioner kroner forslår som en skrædder i helvede. Bankens bestyrelse skriver:

- Denne dækningssum er efter bestyrelsens opfattelse langt fra tilstrækkelig, henset til størrelsen af Danske Banks forretning og de risici, der er forbundet med denne forretning, herunder en betydeligt øget risikoeksponering under hensyntagen til dansk og international regulering samt relevante myndigheders håndhævelse heraf.

Bestyrelsen foreslår derfor, at ledelsen i Danske Bank samt bestyrelsen skal kunne holdes "skadesløse", hvis der rejses krav mod dem i forbindelse med deres arbejde i Danske Bank.

Her skal de kunne holdes skadesløse for et samlet beløb årligt på 250 millioner euro svarende til 1,87 milliarder kroner. Det er 165 millioner euro (1,2 milliarder kroner) højere end den nuværende forsikringsdækning.

Det vil betyde, at banken i så fald skal betale et sådan krav, ud over hvad forsikringen dækker.

Såfremt forslaget bliver stemt igennem, har det virkning efter generalforsamlingen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.