Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dansk landstræner: Lin Dan er tidernes største spiller

Lin Dan formåede at udvikle sin spillestil, så han blev langtidsholdbar i toppen, siger Kenneth Jonassen.

Lin Dan formåede at udvikle sin spillestil, så han blev langtidsholdbar i toppen, siger Kenneth Jonassen.
Kenneth Jonassen taber her en duel i kamp mod Lin Dan i Manila i 2006.

BEIJING: Det er historiens største badmintonspiller, der lørdag har sat punktum efter en lang karriere.

Sådan lyder det fra landstræner Kenneth Jonassen, efter at kineseren Lin Dan har meldt ud, at han lægger ketsjeren på hylden.

- Lin Dan er uigenkaldeligt den største, der har været i sporten. Han har holdt sig i toppen til de største turneringer i mange år, og hans titelskab er så stort, at jeg kan ikke se, hvem der skulle have været større end Lin Dan.

- Nogle spillere har vundet flere turneringer, men Lin Dan har gjort badminton til noget ekstraordinært, og han har kommercielt formået at hive store sponsorater ind til sporten, siger Kenneth Jonassen.

Nu 36-årige Lin Dan har blandt andet vundet OL-guld to gange og VM-guld fem gange. Derudover har han tabt to VM-finaler, hvoraf den seneste var til Viktor Axelsen i 2017.

Kenneth Jonassen er meget imponeret af, hvordan Lin Dan har formået at toppe, når der var mest på spil.

- Lee Chong Wei har vundet flere turneringer, men han har ikke vundet de helt store mesterskaber - dem vandt Lin Dan, for hans stil fungerede bedst i de store kampe, hvor nervøsitet og pres spiller ind. Det siger noget om en ufattelig mental styrke, siger Jonassen.

Den danske landstræner mødte selv Lin Dan i otte kampe som aktiv, og alle kampene endte med en kinesisk triumf.

Fra både banen og sidelinjen har Kenneth Jonassen iagttaget, hvordan Lin Dan gennem hele sin karriere har formået at tilpasse sig en ændret fysik og en øget spilforståelse.

- Dengang han kom frem, var han en meget fandenivoldsk ung kineser, en type vi aldrig havde set før. Han spillede i et vanvittigt højt tempo og var meget aggressiv.

- Han havde sin egen teknik, og det var meget svært at finde ud af, hvad han gik og lavede på sin egen side af nettet, for han var så lynhurtig.

- I løbet af karrieren udviklede han sit spil for at tilpasse sine egne evner til spillets udvikling. Han slog til fjerbolden på en helt anden måde i 2012, end da han brød igennem ti år tidligere.

- På den måde har han gjort sig selv langtidsholdbar, siger Kenneth Jonassen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.