Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dansk Industri: Fond på 5600 milliarder styrker erhvervslivet

EU-Kommissionens forslag om genopretningsfond vækker glæde i DI, men vrede fra både DF og Enhedslisten.

EU-Kommissionens forslag om genopretningsfond vækker glæde i DI, men vrede fra både DF og Enhedslisten.
EU-Kommissionen har onsdag fremlagt et forslag til en genopretningsfond på 5600 milliarder kroner, hvoraf to tredjedele skal gå som et direkte tilskud til de lande, som er værst ramt af coronakrisen. Her ses EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: EU-Kommissionen har onsdag fremlagt et forslag om en genopretningsfond på 750 milliarder euro - svarende til 5600 milliarder danske kroner.

Forslaget vækker begejstring hos Dansk Industri, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

- Coronakrisen har udløst den værste økonomiske krise i EU i nyere tid. Derfor er det rigtigt og vigtigt, at EU-Kommissionen nu vil afsætte 5600 milliarder kroner til en genopretningsfond, som i den grad også vil komme dansk økonomi og danske arbejdspladser til gode, siger han.

- Europa er Danmarks udvidede hjemmemarked, og derfor har det stor betydning for Danmark, at resten af Europa også kommer godt ud af krisen.

Fonden skal ifølge forslaget finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne.

Lånene skal betales tilbage fra 2027 til 2058. EU-Kommissionen foreslår, at det kan gøres med penge, der kommer i kassen ved at øge EU's egne indtægter.

Det er et meget omstridt spørgsmål, da det vil kræve, at EU-landene giver afkald på at indkræve skatter, som i stedet går direkte i EU-kassen. Det vil give EU-Kommissionen større magt.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Peter Kofod, kalder forslaget for "helt uspiseligt".

- 750 milliarder euro i genopretningsfond (hvoraf 500 milliarder foræres væk som gaver!) er ikke rimeligt sammenholdt med udsigt til stigende EU-bidrag, skriver han på Twitter.

Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er utilfreds med forslaget. Han mener, at forslaget svigter klimaet.

- Kommissionens flotte ord om grøn omstilling står ikke mål med forslaget om at lade EU’s budget stige markant uden at gennemføre den nødvendige grønne omprioritering. I stedet lægger kommissionen op til et EU-budget, der ikke lever til Parisaftalen, siger han i et mailsvar.

Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, har også sine betænkeligheder ved forslaget.

- To tredjedele af hjælpen skal ifølge EU-Kommissionen gives som direkte tilskud. Det er et principielt problem.

- Det er vigtigt, at penge fra EU gives med betingelser. I vores øjne er det hjælp til selvhjælp, skriver Morten Løkkegaard i en kommentar.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.