Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dansk golfkomet styrer mod topplacering efter ny kanonrunde

For anden gang på tre dage gik Rasmus Højgaard en runde i seks slag under par i golfturneringen Hero Open.

For anden gang på tre dage gik Rasmus Højgaard en runde i seks slag under par i golfturneringen Hero Open.
Rasmus Højgaard blev i sidste uge nummer to, da European Tour blev sat i gang igen efter en lang coronapause.

BIRMINGHAM: Rasmus Højgaard fortsatte lørdag sin fornemme form i golfturneringen Hero Open.

Her gik den danske komet de 18 huller i seks slag under par for anden gang i European Tour-turneringen. 19-årige Højgaard er nu samlet 13 slag under par på en delt andenplads på vej ind til søndagens finalerunde.

Højgaard er blot et enkelt slag efter engelske Sam Horsfield, der fører turneringen.

- Det er altid spændende at spille med om sejren, så jeg ser frem til det (søndagens runde, red.), siger danskeren i et interview på European Tours hjemmeside.

Højgaard lagde stærkt ud og lavede birdies på fem af de første syv huller, inden det senere på runden blev til yderligere to.

Joachim B. Hansen er også med i toppen efter ligeledes at have gået tredje runde lørdag i seks slag under par. Det betyder, at Hansen er 11 slag under par på en delt syvendeplads.

Hans runde var mere op og ned end Højgaards. Undervejs blev det til en eagle, syv birdies og tre bogeys.

Benjamin Poke, Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen er også med i weekendens runder. De er henholdsvis fem, fire og et enkelt slag under par og placeret længere nede på tavlen.

Rasmus Højgaards tvillingebror, Nicolai, samt Thorbjørn Olesen og Jeff Winther er ude af turneringen efter ikke at have klaret cuttet fredag.

Hero Open blev sidst afviklet i 2002 - hvor Søren Hansen blev nummer to - og spilles på Forest of Arden Hotel & Country Clubs bane nær Birmingham i England.

Rasmus Højgaard blev i sidste uge nummer to, da European Tour blev sat i gang igen efter en flere måneder lang coronapause med turneringen British Masters.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.