Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Dansk badmintonstjerne vil være borgmester i Gribskov

Poul-Erik Høyer vandt OL-guld i badminton i 1996. Nu vil han være borgmester i Gribskov Kommune for Venstre.

Poul-Erik Høyer vandt OL-guld i badminton i 1996. Nu vil han være borgmester i Gribskov Kommune for Venstre.
Poul-Erik Høyer gør comeback i dansk politik. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Den tidligere OL-guldvinder i badminton Poul-Erik Høyer vil være Venstres spidskandidat til borgmesterposten i Gribskov Kommune.

Det siger han til Frederiksborg Amts Avis ifølge Ekstra Bladet.

Der er kommunalvalg i 2021.

- Jeg vil gerne skabe sammenhold og fællesskaber og hele tiden sikre, at vi er der, hvor vi skal være i forhold til nye idéer og tiltag, siger Poul-Erik Høyer til Frederiksborg Amts Avis.

Han er i dag præsident for Badminton World Federation, men er flyttet hjem til det nordsjællandske efter nogle år i Singapore.

Høyer gør dermed comeback i politik. Han har tidligere siddet i byrådet for Venstre og stillede op til Europaparlamentsvalget i 2014.

Han er for nylig trådt frem i flere medier og fortalt om sin kamp mod Parkinson. Han har levet med sygdommen, der ikke kan helbredes, i fem år.

Sygdommen angriber hjernen, og det viser sig blandt andet i form af rystelser og muskelstivhed.

- Jeg opdagede det på en mærkelig måde. Hver gang, jeg ville trykke på en stikkontakt, trykkede jeg ikke kun én gang, men altid to gange, og jeg undrede mig over, hvad det var, og hvorfor jeg ikke kunne styre mine finmotoriske evner, sagde han tidligere på måneden i "Go' Morgen Danmark" på TV2.

Høyer kender alt til sygdommen i forvejen. Hans far blev også ramt af sygdommen og døde af den i 2008.

Men nu går det så godt med behandlingen, at Høyer altså vil være borgmester.

- Medicinen virker godt. Og i den her coronatid, hvor vi får en ny hverdag, vil der også være flere virtuelle møder og færre rejser.

- Så jeg vil være mere hjemme. Så derfor mener jeg også, at der nu også er tid til at være mere lokalpolitisk aktiv, siger Høyer til Frederiksborg Amts Avis.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.