Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Danmark trækker sig som vært for VM i gymnastik

Økonomiske problemer gør, at de danske værter ikke vil løbe risikoen ved at arrangere gymnastik-VM.

Økonomiske problemer gør, at de danske værter ikke vil løbe risikoen ved at arrangere gymnastik-VM.
Det danske publikum får alligevel ikke mulighed for at opleve verdens bedste gymnaster i Royal Arena i København næste år. Ved det seneste VM, der blev afviklet i Stuttgart, var Simone Biles den store medaljesluger med fem af ud seks mulige guldmedaljer i kvindernes discipliner.

KØBENHAVN: Danmark opgiver værtskabet for VM i gymnastik, der skulle have været afholdt i Royal Arena i 2021.

Det bekræfter GymDanmark.

Årsagen til den drastiske beslutning er, at man har en forventning om, at verdenseliten på grund af OL, der afholdes to måneder før VM, ikke stiller op samt forbundets anstrengte økonomi.

Som følge af coronapandemien regner GymDanmark med et millionunderskud i 2020/21, og derfor vurderer forbundet, at det er uforsvarligt at gennemføre arrangementet.

- Det underskud, der potentielt ville komme ud af VM, ville vi ikke kunne holde til som forbund, siger GymDanmarks formand, Anders Jacobsen.

- Der er økonomiske udfordringer i eventen i sig selv på grund af corona, og vi har økonomiske udfordringer i forbundet på grund af corona. Samtidig ved vi heller ikke, hvad der sker på verdensplan i de næste to år.

- Det hele tilsammen gør, at vi som bestyrelse har valgt at trække os som arrangør, forklarer formanden.

Ved andre store sportsbegivenheder i Danmark som VM i Håndbold og VM i ishockey har de danske forbund tjent millionbeløb.

Men sådan var det langt fra sikkert, det ville være gået ved gymnastik-VM, og i sidste ende blev risikoen for stor.

- Vi har fra starten opereret med et nulbudget ved VM. Og ser man på forbundets samlede virke på længere sigt, er det mest ansvarlige, at vi trækker stikket nu, siger Anders Jacobsen.

GymDanmark er i dialog med Det Internationale Gymnastikforbund (FIG) om, hvad den danske beslutning kommer til at betyde.

FIG meddeler på sin hjemmeside, at man nu lige nu overvejer, hvad der skal ske med næste års VM.

- FIG's eksekutivkomité tager beslutningen til efterretning og udtrykker sin ærgrelse og skuffelse.

- Eksekutivkomitéen vil inden for kort tid overveje konsekvenserne, blandt andet igangsættelsen af en ny budrunde for arrangementet, lyder det.

VM i gymnastik skulle have været afviklet 18.-24. oktober.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.