Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Cyklist er død efter sammenstød med bus

En mand på omkring 25 år og en bus kørte fredag af uvisse årsager frontalt ind i hinanden på Frederiksberg.

En mand på omkring 25 år og en bus kørte fredag af uvisse årsager frontalt ind i hinanden på Frederiksberg.
En cyklist og en bus ramte frontalt ind i hinanden på Rolighedsvej på Frederiksberg natten til fredag. Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 02.27.

KØBENHAVN: En mandlig cyklist midt i 20'erne er død sent fredag eftermiddag, efter at han natten til fredag på Rolighedsvej på Frederiksberg kørte frontalt ind i en bus. Det oplyser Københavns Politi.

Ulykken blev anmeldt til politiet kort før klokken halv tre om natten, og cyklistens tilstand blev beskrevet som meget kritisk.

Tidligere har vagtchef Kristian Rohdin fra Københavns Politi fortalt, at cyklisten slingrede over i bussens vognbane.

- Bussen prøver at undvige, men manden kører frontalt ind i bussen, sagde vagtchefen.

De pårørende er underrettet.

I bussen fra selskabet Movia var flere passagerer, og de fik tilbud om krisehjælp efter sammenstødet. Ingen af dem kom selv til skade.

Også buschaufføren slap uden fysiske skader, men var efter ulykken chokeret, har politiet oplyst.

Rolighedsvej var spærret i en periode efter ulykken.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.