Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronavirus sender fodboldeuropa på økonomisk slankekur

Mens fodbolden ligger stiller, kæmper europæiske klubber for at holde økonomien oven vande.

Mens fodbolden ligger stiller, kæmper europæiske klubber for at holde økonomien oven vande.
Der er ikke blevet spillet topfodbold siden starten af marts. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Heller ikke fodboldverdenens økonomiske epicenter kan modstå konsekvenserne af coronavirus.

Det må de europæiske topligaer sande, efter at den verdensomspændende epidemi har sat en stopper for næsten al fodbold.

Er man i tvivl om alvoren, kan man kaste et blik på Bayern München. Den sydtyske klub er en af verdens rigeste, men selv her er spillerne angiveligt gået med til en lønnedgang.

Klubberne har ganske enkelt ikke nok gemt væk til at klare sig, når der ikke længere kommer nye penge ind i forbindelse med eksempelvis kampdage.

Det samme gør sig gældende i Spanien. Her har klubberne dog fået en hjælpende hånd af landets fodboldforbund, der har lanceret en redningsplan med hjælp fra en række spanske banker i form af en kassekredit på næsten fire milliarder kroner.

- Vi ønsker at give en hjælpende hånd til professionel fodbold, sagde forbundets præsident, Luis Rubiales, om håndsrækningen.

Strømmen af tv-penge ned i klubkasserne kan også risikere at stoppe, hvis bolden bliver ved med at ligge stille.

I alt kan det ifølge revisionsfirmaet KPMG ende med at koste de fem store europæiske ligaer - England, Spanien, Tyskland, Italien og Frankrig - over 30 milliarder kroner, hvis sæsonen ikke spilles færdig.

Det er derfor ikke utænkeligt, at der snart bliver spillet fodbold igen, men for lukkede døre, så netop tv-pengene ikke løber ud mellem fingrene.

- Hvis vi ikke så hurtigt som muligt begynder at spille kampe bag lukkede døre, er der ingen grund til at spekulere i, om der fremover vil være 18 eller 20 klubber i den tyske liga. Der vil ikke engang eksistere 20 klubber, sagde direktør i Den Tyske Ligaforening (DFL) Christian Seifert ifølge AFP tidligere på ugen.

De bedste danske fodboldrækker er også ramt. Divisionsforeningen har tidligere sagt, at klubberne i Superligaen og 1. division mister cirka 20 millioner i alt, hvis en spillerunde afvikles uden tilskuere.

Ingen af spillerne i den bedste danske række er indtil videre gået ned i løn. Flere af klubberne bliver hjulpet af regeringens hjælpepakke til at betale en del af de hjemsendte ansattes gage.

Superligaen, 1. og 2. division er suspenderet på ubestemt tid.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.