Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronavirus kommer til at påvirke boligmarkedet

Boligmarkedet kommer ikke til at gå fri af coronavirus. Boligøkonomisk ekspert forventer en pause på markedet, som kan betyde prisfald.

Boligmarkedet kommer ikke til at gå fri af coronavirus. Boligøkonomisk ekspert forventer en pause på markedet, som kan betyde prisfald.

Påsken er ikke bare ferie, æg og snaps - den plejer også at være startskuddet til en tid med mange bolighandler.

Men i år kommer coronavirussen til at sætte en stoppe for aktiviteten på boligmarkedet. Sådan lyder vurderingen fra Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

- Vi er alle sammen nødt til at holde afstand, så derfor kommer aktiviteten til at stå i stampe, siger Curt Liliegreen.

Hos Nybolig har nogle af mæglerne allerede taget konsekvensen og har meldt sig klar til at lave digitale fremvisninger eksempelvis over FaceTime, Skype eller Messenger. Det samme tilbyder mæglerkæden Home.

- Boligmarkedet er så digitalt efterhånden, at rigtig meget kan gøres på den måde, siger Thomas Hovgaard, som er kommunikationschef hos Nybolig.

- Hvis det kun er de næste 14 dage, det drejer sig om, så kommer det nok ikke til at give store udsving i tallene. Men taler vi tre måneder, så er det en helt anden situation, tilføjer han.

Ifølge Curt Liliegreen er der ingen tvivl om, at virussen vil trække lange økonomiske spor efter sig.

Han fortæller, at tidligere kriser eller krigshandlinger har resulteret i et dramatisk dyk på boligmarkedet. Men så har det så rettet sig igen efterfølgende.

- Her er der dog ikke tale om en enkeltstående handling, som bare lige er overstået. For vi kan risikere, at virussen kommer tilbage, siger han og fortsætter:

- Man må forvente en forholdsvis lang periode, før folk har vænnet sig til det her, og det kan nå at sætte sig i markedet. Jeg tror, det bliver svært at undgå den effekt.

Derfor må man forvente prisfald på boligmarkedet.

- Vi kan være glade for, at det kommer oven på en situation, hvor vi har haft lange prisstigninger. Eller ville det her være rigtig grimt, siger han.

De største fald forventer han dog at se i aktiviteten.

- Hvis der ikke er nogen, der vil købe, så bliver prisen lav. Men så risikerer man også, at dem, der udbyder varen, trækker den tilbage og slet ikke vil sælge nu. Så der bliver nok en meget lav omsætning, siger Curt Liliegreen.

- Hvis man kan vente, så gider man ikke at sælge sin bolig til en latterligt lav pris. Så hellere vente halvt eller et helt år. Men der er nogen, der vil blive tvunget til at tage et tab, siger han.

Og derfor kan man godt holde øje med, om drømmehuset får en ny favorabel pris.

- Nogle vil måske prøve at udnytte situationen og gøre sit livs kup. Renten bliver de laveste nogensinde, og priserne falder.

- Men det vil nok mest være professionelle aktører, og jeg tror nærmere, at fænomenet med bundfiskere er noget, vi kommer til at se på aktiemarkedet, siger Curt Liliegreen.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.