Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronavirus giver masser af tomme sæder i busser og tog

Passagererne har taget godt mod anbefaling om ikke at rejse i myldretiden, siger trafikchef.

Passagererne har taget godt mod anbefaling om ikke at rejse i myldretiden, siger trafikchef.
Nordjyllands Trafikselskab har onsdag morgen haft 12 ansatte på stationer og perroner, som har guidet passagerne til at vælge en anden rute eller afgang, hvis toget eller bussen har haft mange passagerer.
Passagererne har taget godt mod anbefaling om ikke at rejse i myldretiden, siger trafikchef.
Guider advarer mod overfyldte busser i Aalborg Nordjyllands Trafikselskab har onsdag morgen haft 12 ansatte på stationer og perroner, som har guidet passagerne til at vælge en anden rute eller afgang, hvis toget eller bussen har haft mange passagerer. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Passagererne har taget godt mod anbefaling om ikke at rejse i myldretiden, siger trafikchef.
Guider advarer mod overfyldte busser i Aalborg Der har været markant færre rejsende i myldretiden i Nordjylland onsdag morgen, fortæller Nordjyllands Trafikselskab. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: Busser og tog har haft markant færre passagerer end normalt i myldretiden onsdag, efter at myndighederne har anbefalet at undgå rejserne i de travle morgentimer på grund af coronavirusset.

Hos Nordjyllands Trafikselskab har man indsat ekstra busser for at aflaste de regionale tog.

Samtidig har der onsdag morgen været 12 ansatte på perroner og stationer for at guide passagerne til at vælge en anden afgang eller rute, hvis det var nødvendigt.

Det fortæller Mette Henriksen, der er salgs- og kundechef hos Nordjyllands Trafikselskab.

- Der har været markant færre passagerer i myldretiden, end vi normalvis har.

- Samtidig har vi oplevet kunder, der har fuld forståelse for situationen og følger de anbefalinger, der er fra myndighederne.

- Der har ikke været problemer med at dele sig over flere afgange eller snuppe en erstatningsbus i stedet for toget, siger Mette Henriksen.

Hun har ikke noget tal for, hvor mange færre passagerer der er tale om, men anslår, at der har været 20-30 procent færre end normalt.

I andre dele af landet har onsdag morgen også budt på færre pendlere i morgentrafikken.

Busserne i Aarhus har kørt halvtomme rundt i byen i morgentimer, skriver Århus Stiftstidende.

Ifølge avisen var morgenmylderet afløst af nærmest mennesketomme pladser, torve og strøg.

Det har blandt andet kunne ses på den normalvis travle Aarhus Hovedbanegård, hvor der var markant færre mennesker end normalt.

Tirsdag opfordrede de danske myndigheder til, at man så vidt muligt undgår at rejse med offentlig transport i myldretiden.

Samtidig bør alle, som er smittede eller har mistanke om at være det, ikke rejse med tog og bus for at undgå at give smitten videre til andre.

Trafikselskaberne er blevet opfordret til ikke at have flere rejsende, end der er sæder til.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.