Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronasmitte får mere politi på gaden

Stigningen i antallet af coronasmittede får nu politiet til at øge beredskabet til samme niveau som i foråret.

Stigningen i antallet af coronasmittede får nu politiet til at øge beredskabet til samme niveau som i foråret.
I den kommende tid vil politiet over hele landet øge sin indsats for at sikre, at coronareglerne bliver overholdt. Det vil blandt andet betyde mere politi på udsatte steder, og at indsatsen i højere grad styres af Rigspolitiet med Thorikd Fogde i spidsen. (Arkivfoto).

KØBENHAVN: I den kommende tid vil politiet over hele landet sætte ekstra ind for at bekæmpe spredningen af coronavirus både lokalt og på landsplan.

Det oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Politiet hæver sit beredskabsniveau, så det når samme niveau som i foråret, da smitten var på sit højeste.

Det betyder, at politiet øger sin indsats over hele landet. Der vil desuden være mere politi i udsatte områder.

Det betyder også, at indsatsen i højere grad vil blive styret og koordineret centralt. Det vil ske i Den Nationale Operative Stab. Men også lokale beredskaber i politikredsene vil blive indkaldt.

Desuden vil der løbende ske en opfølgning og evaluering af indsatsen på øverste ledelsesniveau i politiet.

- Indsatsen mod corona er gået ind i en ny fase, som stiller øgede krav til politiets indsats over hele landet. Vi er i tæt dialog med sundhedsmyndighederne, og vi er bekymrede for smitteudviklingen, udtaler rigspolitichef Thorkild Fogde.

- Kurven skal knækkes, og det skal ske i de kommende uger, mens vi stadig er på forkant af udviklingen. Derfor løfter vi nu vores beredskabsniveau til samme niveau, som det var på i foråret.

Den øgede indsats vil blive forankret i politiets koncernledelse. Her deltager alle landets politidirektører under rigspolitichefens ledelse.

Udmeldingen fra Rigspolitiet kommer, dagen efter at myndighederne har indført flere restriktioner i 17 hovedstadskommuner.

De betyder blandt andet, at barer, caféer og restauranter i de berørte kommuner skal lukke senest klokken 22. Gæster og personale, der ikke sidder ned, skal bære mundbind eller visir.

Flere steder i landet har politiet udpeget særlige hotspots, hvor man er særligt opmærksom på, om reglerne bliver overholdt og er klar til at indføre opholdsforbud, hvis det skønnes nødvendigt.

Foreløbig er der kun opholdsforbud ét sted i landet. I den kommende weekend vil det være forbudt at opholde sig i dele af Nørrebroparken i København i fra klokken 18.00 til klokken 06.00.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.