Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronasmitte får Californien til at lukke delvist ned

Californien var i gang med at genåbne. Men antallet af smittetilfælde stiger, så guvernøren lukker ned igen.

Californien var i gang med at genåbne. Men antallet af smittetilfælde stiger, så guvernøren lukker ned igen.
I weekenden var folk samlet til drive-in koncert i ved Ventura County Fairgrounds and Event Center lidt nord for Los Angeles. Nu lukker Californiens guvernør ned for blandt andet barer og indendørsservering på restauranter for at begrænse coronasmitte.

SACRAMENTO: Californien lukker barer, biografer, zoologiske haver, museer og indendørsservering på restauranter over hele delstaten.

Det meddeler guvernør Gavin Newsom på Twitter. Det sker som reaktion på, at antallet af corona-smittetilfælde stiger "på et alarmerende niveau", skriver han.

I de værst ramte områder af Californien lukker fitnesscentre, frisører og kirker også. Det gælder mindst 30 amter, skriver Newsom i et andet tweet.

Det er mindre end to uger siden, at guvernøren besluttede at lukke for indendørs servering i barer og restauranter i store dele af delstaten. Tiltaget blev indført i 19 amter, hvor 70 procent af befolkningen bor.

Men nu er det altså udvidet til at gælde hele Californien.

Det kommer samtidig med, at adskillige amter oplever et stort pres på hospitalsvæsnet, i takt med at antallet af coronapatienter stiger. Det gælder også storbyerne Los Angeles og dele af San Francisco Bay Area.

Antallet af coronapatienter, der har fået brug for hospitalsindlæggelse, er steget med 28 procent i de seneste to uger. Der er registreret en 20 procent stigning i antallet af patienter, der er indlagt på intensivafdeling.

Det meddeler Newsom på et online pressemøde mandag.

Den udbredte coronasmitte har også fået to af Californiens største skoledistrikter, Los Angeles og San Diego, til at beslutte, at der kun vil være onlineundervisning i det kommende skolehalvår.

Delstaten har nu i gennemsnit over 8000 nye smittetilfælde dagligt. Det er over det dobbelte af, hvad der dagligt blev registreret for en måned siden.

Californien er USA's mest folkerige delstat med omkring 40 millioner indbyggere.

På nuværende tidspunkt er der bekræftet knap 332.000 tilfælde af coronasmitte. Det er det næsthøjeste for nogen delstat i USA, kun overgået af New York.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.