Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronakrisen sætter dybe spor hos amerikanske storbanker

Regnskaberne for første halvår i USA er begyndt at lande. Det sker efter et halvår med dyb økonomisk krise.

Regnskaberne for første halvår i USA er begyndt at lande. Det sker efter et halvår med dyb økonomisk krise.
De store amerikanske banker har sat milliarder og atter milliarder til side i andet kvartal, fordi de nu forventer, at coronakrisen bliver lang og hård.

NEW YORK: De første amerikanske selskaber er begyndt at levere regnskaber og vanen tro er det de store finanskæmper, der lægger for. Regnskaberne kommer oven på et halvår, hvor coronakrisen har sat dybe spor i den amerikanske økonomi.

Og krisen kan da også ses i regnskaberne. Storbanken Wells Fargo har for første gang siden 2008 måtte notere et underskud i et kvartal.

Banken tabte 2,4 milliarder dollar i andet kvartal - de tre måneder, der sluttede med juni. Det svarer til omtrent 16 milliarder kroner.

Underskuddet kom efter, at banken har sat 9,6 milliarder dollar til side for at dække mulige tab på udlån grundet krisen.

- Vi er ekstremt skuffede over vores andet kvartal. Vores syn på både længden og dybden af krisen er blevet betydeligt værre end det, vi havde i første kvartal, siger administrerende direktør for Wells Fargo Charlie Scharf ifølge Reuters.

JPMorgan Chase, der får en betydeligt større del af sit resultat fra værdipapirhandel og kapitalforvaltning, klarede sig noget bedre. Banken tjente 4,7 milliarder dollar i andet kvartal.

Det til trods, så var der dystre nyheder også fra JPMorgan Chase. Udsigten til fortsat coronakrise har fået banken til at sætte 10,5 milliarder dollar til side for at kunne stå imod forventede tab på udlån.

- Sammenlignet med første kvartal har vi nu opbygget reserver, der forventer en længerevarende nedgang. Vi forbereder os på noget, der er værre end vores mellemscenarium, sagde finansdirektør i JPMorgan Chase til investorerne efter regnskabet.

Også Citigroup har sat mange penge til side til en krise, de nu ser noget dybere, end de gjorde i starten af året. Banken har sat næsten otte milliarder dollar til side i kvartalet.

Det har sendt resultatet markant ned til 1,3 milliarder dollar.

- Vi er i et fuldstændigt uforudsigeligt miljø. Pandemien har et hårdt greb om økonomien og den ser ikke ud til at slippe før en vaccine er bredt tilgængelig, sagde administrerende direktør Michael Corbat i et investorkald efter regnskabet.

Ifølge Reuters har de største amerikanske banker samlet sat 52 milliarder dollar - 346 milliarder kroner - til side til tab i år.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.