Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronahjælp til arbejdsløse i USA udløber uden ny aftale

Forhandlinger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA fortsætter lørdag, siger demokraten Nancy Pelosi.

Forhandlinger om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA fortsætter lørdag, siger demokraten Nancy Pelosi.
Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, har ikke nået til enighed med embedsmænd i Det Hvide Hus fredag om en ny aftale om arbejdsløshedsunderstøttelse i USA.

WASHINGTON D.C.: Lørdag udløber en hjælpepakke, der under coronapandemien har givet arbejdsløse amerikanere 600 dollar ekstra om ugen.

Og som det ser ud efter fredagens forhandlinger i Det Hvide Hus, er der langtfra en ny aftale på plads, der fortsat kan sikre de arbejdsløse støtte under coronakrisen.

Det siger formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, på et pressemøde fredag.

Derfor vil forhandlingerne bliver genoptaget lørdag, siger hun.

Præsident Donald Trumps administration har foreslået at forlænge ydelsen med en uge, men det har Demokraterne afvist.

Adspurgt hvorfor svarer Pelosi, at en kortvarig løsning vil være passende, "hvis man var på vej mod" en aftale.

- Men det er vi ikke, siger Pelosi på pressemødet.

Forhandlingerne fortsætter lørdag mellem embedsmænd i Det Hvide hus og demokraterne i Kongressen.

Her vil Pelosi være vært for et møde med Senatets demokratiske leder Chuck Schumer, finansminister, Steven Mnuchin, og Det Hvide Hus stabschef, Mark Meadows.

Ifølge en kilde, der er bekendt med forhandlingerne, har Det Hvide Hus også foreslået, at nedsætte det ugentlige beløb fra 600 dollar til 400 dollar de næste fire måneder. Dette blev også afvist af demokraterne.

Torsdag forsøgte republikanerne i Senatet uden held at få vedtaget et lovforslag, der reducerede arbejdsløshedsunderstøttelsen til 200 dollar om ugen.

Siden marts har USA's arbejdsløse kunnet få en ekstraordinær støtte på 600 dollar - svarende til 3800 kroner - om ugen som en del af en coronahjælpepakke.

Ifølge Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, kan det få store konsekvenser, hvis politikerne ikke når til enighed om at forlænge ordningen i USA.

- Det vil være tæt på ødelæggende, sagde han til Ritzau torsdag og pegede på, at den amerikanske økonomi har klaret sig fornuftigt siden landets genåbning.

- Fjernes det (ordningen, red.), eller skrues der kraftigt ned, kan det falde væk. Og så vil den amerikanske økonomi begynde at slå bakgear igen, vurderede cheføkonomen.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.