Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Coronadødsfald når nye højder i Storbritannien

Antal nye smittetilfælde i Storbritannien steg mindre i denne uge end sidste uge. Men dødstal sætter rekord.

Antal nye smittetilfælde i Storbritannien steg mindre i denne uge end sidste uge. Men dødstal sætter rekord.
En politimand taler med to af de mange briter, der lørdag nød det gode vejr i Greenwich Park i London. Politiet var til stede for at opfordre folk til at holde afstand.

LONDON: For fjerde dag i træk er antallet af dødsfald blandt patienter, der var smittet med coronavirus, steget i Storbritannien.

I det seneste døgn er 708 mennesker, der var smittet med coronavirus, døde.

Det meddeler landets sundhedsministerium lørdag.

Et femårigt barn er blandt de 708 dødsofre, oplyser det britiske sundhedsvæsen, NHS, ifølge tv-stationen BBC og nyhedsbureauet AFP. Barnet er det hidtil yngste offer for coronaudbruddet i Storbritannien.

Michael Gove, der er minister uden portefølje og er blevet regeringens talsmand under coronakrisen, bekræfter, at den femårige havde underliggende sygdom.

Den femårige er imidlertid ikke det første barn, der er blevet offer for coronavirusset i Storbritannien. Mandag døde en 13-årig dreng, der var testet positiv.

Den 13-årige blev begravet i London, uden at den nærmeste familie var til stede, fordi to af hans søskende har vist symptomer på sygdommen.

De 708 døde, myndighederne har meddelt lørdag, er det hidtil højeste antal coronadødsfald på et enkelt døgn i Storbritannien.

De afdøde var i alderen fem til 104 år. Langt de fleste havde underliggende sygdomme.

Det er en stigning i antallet af dødsofre på 20 procent i forhold til dagen inden. Her meldte myndighederne om 684 dødsofre med coronasmitte i løbet af et døgn.

I alt er 4313 mennesker, der var smittet med coronavirus, døde i Storbritannien. Mindst syv af dem er sundhedspersonale.

Samtidig kan stigningen i antallet af bekræftede smittetilfælde i Storbritannien være bremset op. I løbet af det seneste døgn har myndighederne bekræftet 3735 nye smittetilfælde. Dagen inden var det 4450, skriver BBC.

I sidste uge steg antallet af nye smittetilfælde med omkring 20 procent om dagen, men i denne uge var det kun omkring 10 procent, meddeler tv-stationen.

Knap 42.000 i alt er testet positive for smitten, siden coronaudbruddet begyndte. Tallet omfatter også døde samt personer, der er meldt raske igen.

Samtidig viser tal fra det amerikanske Johns Hopkins University, at antallet af dødsfald på verdensplan har rundet 60.000 som følge af coronavirus.

Størstedelen af dem kommer fra syv lande: Italien, Spanien, USA, Frankrig, Storbritannien, Iran og Kina. De er - i den rækkefølge - de hårdest ramte lande med de højeste dødstal.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.