Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Corona spreder sig til mink-tæt vestjysk kommune

Cirka hver tiende af landets minkfarme ligger i Holstebro Kommune. Nu er der konstateret corona på én af dem.

Cirka hver tiende af landets minkfarme ligger i Holstebro Kommune. Nu er der konstateret corona på én af dem.
Myndighederne er i gang med at aflive mink på flere farme på grund af coronasmitte. (Arkivfoto)

HOLSTEBRO: For første gang er en minkfarm i Holstebro blevet ramt af coronavirus. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Minkfarmen ligger i Råsted, og smitten betyder, at dyrene på yderligere 16 farme i området også skal slås ned.

Ifølge DR er der 111 minkfarme i Holstebro Kommune. Det svarer til hver tiende i landet.

- Vi rykker hurtigt ud i nysmittede områder, og sagen har høj prioritet, så jeg forventer, at aflivning starter senere i denne uge, siger veterinærchef Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen til mediet.

Når der konstateres coronasmitte på en minkfarm, bliver dyrene aflivet.

Af et forsigtighedsprincip aflives også minkene på andre farme, der ligger inden for en radius af 7,8 kilometer fra farmen med smitte.

Det har dog været udskældt, at også raske mink skal aflives, og onsdag skal fødevareminister Mogens Jensen (S) i samråd om situationen.

Her skal ministeren blandt andet svare på, hvordan regeringen vil sikre vilkårene for mink- og pelsproduktionen i Danmark.

60 nordjyske minkavlere har tidligere klaget for at få aflivningen af de raske mink stoppet. Det skyldes blandt andet, at det ifølge dem er uklart, hvorfor grænsen lige præcis er på 7,8 kilometer.

Der er konstateret coronasmitte på 158 af landets minkfarme, hvilket svarer til omtrent hver syvende i landet.

Minkene på flere farme skal dog som sagt aflives. Da der var konstateret smitte på 110 farme, skulle dyrene på omtrent 240 minkfarme aflives. Det svarede til minkene på omtrent hver femte farm i landet.

Myndighederne står derfor over for en stor arbejdsopgave, og det har fået dem til at opfordre minkavlerne til at hjælpe til. De har fået lov til selv at stå for aflivning og den efterfølgende rengøring og desinfektion.

Helt alene kan avlerne dog ikke gøre det, da Fødevarestyrelsen fortsat vil være til stede.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.