Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Christian Eriksen får de sidste minutter i Inter-sejr

Inter vandt 3-1 hjemme over Torino i den italienske Serie A. Christian Eriksen kom ind efter 84 minutter.

Inter vandt 3-1 hjemme over Torino i den italienske Serie A. Christian Eriksen kom ind efter 84 minutter.
Inter-angriberen Lautaro Martinez scorede holdets tredje mål i mandagens hjemmesejr over Torino til glæde for træner Antonio Conte.

MILANO: For anden kamp i træk begyndte Christian Eriksen på bænken for Inter. Og for anden gang i træk blev det kun til få minutters spilletid for Eriksen.

Inter vandt hjemmekampen med 3-1 over Torino i Serie A, og Eriksen kom ind efter 84 minutters spil.

Det var en lille forbedring i forhold til torsdagens 2-2-opgør ude mod Verona, hvor den danske midtbanespiller først kom ind efter 88 minutter.

Inter-træner Antonio Conte var ellers uden flere skadede profiler i angrebet og på midtbanen som Romelu Lukaku, Victor Moses, Nicolo Barella, Matías Vecino og Stefano Sensi.

Alligevel blev det kun til de lidt under ti minutter for Eriksen, som ovenpå et skuffende nederlag hjemme til Bologna, hvor han senest var med fra start, er røget lidt ud i kulden.

Med mandagens sejr er Inter tilbage på andenpladsen med 68 point efter 32 kampe. Juventus topper tabellen med 76 point med seks kampe tilbage af sæsonen.

Inter kom skidt i gang i kampen mod Torino og indkasserede et mål efter 17 minutter.

Inter-målmand Samir Handanovic droppede fælt og tabte upresset bolden for fødderne af Torino-angriber Andrea Belotti, som kunne score et af karrierens nemmeste mål.

Føringen holdt til pausen, men i anden halvleg fik Inter vist lidt af den klasse, der har været savnet hos storholdet på det seneste.

Inters Ashley Young udlignede tre minutter inde i anden halvleg, og holdkammeraten Diego Godin headede hjemmeholdet i front med 2-1 tre minutter senere.

Inter-angriberen Lautaro Martinez gjorde det til slutresultatet 3-1 med et skud, der blev rettet af efter en times spil.

Eriksen havde en enkelt god afslutning på mål efter sin indskiftning, men han sparkede lige på Torino-keeper Salvatore Sirigu i overtiden af kampen.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.