Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Butikker sælger masser af mundbind - flere forsyninger på vej

Efter melding, om at mundbind bliver krav i offentlig transport fra næste uge, sælger butikker tusindvis.

Efter melding, om at mundbind bliver krav i offentlig transport fra næste uge, sælger butikker tusindvis.
Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm demonstrerer, under et pressemøde lørdag, hvordan et mundbind skal bruges korrekt. På billedet viser han et stofmundbind.

KØBENHAVN: Landet over oplever butikker og webshops lørdag et stigende salg af mundbind.

Sådan lyder det fra Coop og Matas, som forhandler mundbind både online og i fysiske butikker.

Lørdag har Matas solgt flere end 80.000 mundbind. Men der er stadig mundbind at få i enkelte butikker og online, oplyser kommunikationschef Klaus Fridorf sidst på eftermiddagen lørdag.

Alene mellem klokken 11 og 12 lørdag blev der solgt 42.000 mundbind.

- Lige nu er det stadig muligt at købe mundbind på nettet og i udvalgte butikker. Men det går hurtigt. Og det er kun et spørgsmål om tid, før der kan blive udsolgt visse steder.

- Den helt store sending kommer tirsdag. Da sættes der omkring to millioner til salg, så vi regner bestemt ikke med, at der bliver mangel, siger han.

Også hos dagligevarevirksomheden Coop er der lørdag solgt mange mundbind.

Der kan også blive udsolgt lørdag, men der er allerede flere på vej, som sættes til salg i kommende dage, siger kommunikationschef Lars Aarup.

- Der har været en stor interesse for at købe mundbind i dag. Og det er gået ret vildt. Mange danskere har købt mundbind hos os, og jeg forventer, at der bliver udsolgt, siger han kort efter klokken 17.

Hos Coop har ekspedienter i butikkerne sørget for, at kunder kun har kunnet købe én pakke mundbind hver. Det skal ifølge Lars Aarup sikre, at mundbindene "strækker sig så langt som muligt".

Hver dag i den kommende uge vil virksomheden sætte en million mundbind til salg om dagen spredt over landet.

Dagrofa, der driver Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, får en levering på ti millioner mundbind, som sættes til salg næste uge, oplyser kommunikationsdirektør Mariam Skovfoged.

Også Salling Group, som driver blandt andet Føtex, Bilka og Netto, forsikrer, at der vil blive leveret massevis af mundbind i den kommende uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte på et pressemøde lørdag, at det fra lørdag 22. august vil blive et krav for alle over 12 år at bære mundbind eller visir i den offentlige transport.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.