Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

BSH-boss: Det er nødvendigt at hente Markussen-erstatning

Nikolaj Markussens forestående farvel til Bjerringbro-Silkeborg sender klubben på markedet efter en afløser.

Nikolaj Markussens forestående farvel til Bjerringbro-Silkeborg sender klubben på markedet efter en afløser.
Nikolaj Markussen var med på det danske landshold, der i januar 2019 vandt VM-guld på hjemmebane.

BJERRINGBRO: Ledelsen i Bjerringbro-Silkeborg (BSH) skal blandt andet bruge foråret på at finde ud af, hvem der skal erstatte Nikolaj Markussen, der til sommer skifter til den ungarske storklub Veszprem.

Farvellet til den 211 centimeter høje verdensmester tvinger nemlig BSH til at finde en ny bagspiller med et højt niveau. Muligvis skal der mere end en spiller til at erstatte Markussen.

Det siger BSH-direktør Jesper Schou i en pressemeddelelse.

- Når Nikolaj Markussen er bedst, har han nogle kvaliteter, som du ikke lige finder hos andre spillere. Hans topniveau er meget højt.

- Det siger sig selv, at vi skal have tilført mere til truppen, når vi mister Markussen. Der bliver dog ikke tale om en direkte erstatning, da der ikke er mange af en spillertype som Markussen.

- Men så findes der noget andet, der kan bidrage til, at vi uændret vil være i toppen af dansk håndbold, siger BSH-direktøren.

De forskellige klubber har i månedsvis været i gang med at sammensætte truppen til næste sæson. I den henseende kommer salget af Nikolaj Markussen på et ubelejligt tidspunkt for BSH.

- Mulighederne på nuværende tidspunkt af året er selvsagt vanskeligere, end hvis vi havde vidst det i efteråret, men sådan er præmissen.

- Jeg er fortrøstningsfuld og tålmodig i forhold til, at vi finder en tilfredsstillende løsning, siger Jesper Schou.

Han peger på 23-årige Mads Kjeldgaard Andersen som en af de spillere, der vil få mere ansvar, når Nikolaj Markussen er fortid.

Veszprem har udnyttet en frikøbsklausul i Nikolaj Markussens kontrakt.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.