Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brug stemmen til at gøre et godt førstehåndsindtryk

Stemmen er et instrument, der skal trænes og tunes inden brug. Og den har stor betydning for det indtryk, du gør på nye mennesker.

Stemmen er et instrument, der skal trænes og tunes inden brug. Og den har stor betydning for det indtryk, du gør på nye mennesker.

Det er langtfra bare indholdet af det, der bliver sagt, der har betydning, når du skal danne dig et indtryk af et nyt menneske.

Dine sanser opfanger masser af information fra duft, syn og lyd. Og derfor har din stemme, og hvordan du bruger den, også betydning for, hvilke signaler du bevidst og ubevidst sender.

- Hvis publikum i teateret ikke kan forstå den første replik på scenen, så bliver de med det samme uinteresserede i den karakter. Vores sympati ligger det sted, hvor vi ved, der er nogle, der vil kommunikere med os, fortæller Klaus Møller, som er stemmetræner.

- Når vi møder et nyt menneske, har vi også en forventning om, hvordan de lyder. Hvis den ikke bliver opfyldt, så føler vi en ubalance, siger han.

Om du er på date, skal læse en godnathistorie eller lave en professionel præsentation, har stor betydning for, hvordan du bruger stemmen.

Men den optimale taletone ligger altid i den dybeste tredjedel af stemmen. Derfor kan du også med det samme høre, at andre lyder nervøse, når de glider op i den øverste tredjedel. Det bliver skingert.

Vil du undgå det, kan det være en fordel aktivt at spænde af i maven. Det hjælper dit toneleje til at falde naturligt. Du skal også være opmærksom på, at du formentlig spejler det menneske, du står overfor.

- Ens taleorganer og vejrtrækning kommer til at indstille sig lidt efter den anden, siger Klaus Møller.

Han sammenligner det med de indledende programmer af X-Factor, hvor nervøsitet og falske sangstemmer på skærmen betyder, at du selv kommer til at spænde op hjemme i sofaen.

Ved første møde - for eksempel på en første date - har det stor betydning, hvor godt I spejler og tilpasser jer hinanden. Det er med til at give følelsen af et naturligt flow.

- Hvis man virkelig lytter til den anden, så vil tonerne i ens stemme også svare mere til det, man har lyttet til, fortæller stemmetræner Merete Nørgaard, som har udgivet bogen "Stemmens magi".

Det gælder også sætningslængden, og hvor meget I hver især taler. Det vil ubevidst føles mest naturligt, hvis I finder en balance.

Inden det første møde med nye mennesker kan du lave nogle stemme- og åndedrætsøvelser.

- Hvis man klemmer stemmen, lægger den for højt eller bliver for ivrig, kan den komme op i high pitch - skærebrænderen. Der bliver andre utrygge, siger Merete Nørgaard.

- Man skal varme op og tune sin stemme. Så der er mere udsving i det, man siger, og man udstråler nærvær. Men glem ellers alt om teknik undervejs. Der skal man bare huske at trække vejret, siger hun.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.