Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Brug rentestigningen til at forhandle boligprisen ned

Renten er steget betydeligt, og det kan koste dig drømmeboligen, hvis ikke du formår at finde forhandlingsevnerne frem.

Renten er steget betydeligt, og det kan koste dig drømmeboligen, hvis ikke du formår at finde forhandlingsevnerne frem.

Hvis I var i banken for en måned siden og fik et tilbud om et lån på to millioner til at købe drømmeboligen for, så er der altså sket en hel del siden da.

Coronakrisen har sendt renterne på realkreditlån i vejret - fra 0,5 til 2 procent på et 30-årig fastforrentet lån. Og det sætter sit aftryk på, hvor meget I kan købe bolig for.

- Går den samme familie ned i banken igen, så er svaret, at de kan købe for seks procent mindre nu, siger Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.

Så hvor familien før kunne se på en bolig til to millioner kroner, er beskeden nu, at de må låne maksimalt 1.880.000 kroner.

- Så man skal ud at forhandle boligen minimum seks procent ned i pris. Vores bedste råd lige nu er, at man virkelig skal forhandle med sælger, og så skal man kun købe med langsigtet brug for øje, siger hun.

Det vil sige fem år som absolut minimum - og gerne mindst ti år.

Jørgen Munksgaard Rasmussen er boligøkonomisk fagekspert hos Videncentret Bolius, og han anslår også, at rentestigningen løber op i en stigning i nettoydelsen på 5-6 procent.

- Så må man droppe den bolig, eller også skal man have et prisnedslag, der matcher, før banken vil acceptere købet, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen og tilføjer:

- Og så har man oven i købet ikke fået afslag for den høje risikopræmie, man tager. Vi befinder os på et utroligt usikkert marked, så det bør man også tage højde for.

Afslaget kan altså med fordel være højere.

Det helt store spørgsmål er så, om din forhandlingstaktik kommer til at virke på sælger. Risikoen er, at de i stedet vælger at udskyde salget, i håb om at markedet vender igen.

- Men nogle skal simpelthen have solgt på grund af faktorer i deres liv. Og der vil køberne stå med gode kort på hånden, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Boligmarkedet påvirkes dog også i høj grad af ledighed og psykologi.

- Når vi som nu ser, at der kommer flere i arbejdsløshedskøen, så er der færre, der kan købe bolig. Det kræver almindeligvis en god fast indtægt, siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:

- Det rammer alle andre på mavefornemmelsen, hvis naboen bliver ramt. Så man kan forvente, at effekten på boligpriserne kan blive større på grund af det psykologiske aspekt.

Forudsigelser af renteudviklingen fremadrettet vil begge eksperter holde sig langt fra. Det kræver ikke en boligøkonom, men en krystalkugle, som Lise Nytoft Bergmann udtrykker det.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.